Alexandra David-Neel har skrevet flere bøger om sine oplevelser i Tibet.[1] Den første udkom i 1927 og handlede om hendes rejse til Lhasa, som blev foretaget i 1911. Hun havde rejst meget i Indien, Japan, Korea og Kina. Et par gange rejste hun omkring i Tibet. Selv bekender hun sig til den buddhistiske lære. Hun taler perfekt tibetansk og behersker flere tibetanske dialekter. Hun var klar over, at hun, hvis hun ville gøre fremskridt i Tibet, var nødt til at beherske sproget. Da hun i 1911 begav sig til Lhasa, rejste hun sammen med en tibetansk fører, en lamaistisk munk, som hed Yongden, og som senere blev hendes adoptivsøn.

Da hun efter denne rejse forlod Tibet og kom til Gyangtse, blev det europæiske vagtmandskab forbavset over at finde en tibetaner, der talte engelsk. Hun var flere gange tæt på at blive afsløret, eksempelvis da hun ved en ceremoni måtte lægge sin hovedbeklædning, og dermed kom hendes lyse hår til syne. Hun blev heldigvis antaget for at være en kvinde fra en fjern vestlig egn af Tibet, hvor den lyse hårfarve forekom hos befolkningen. Men det var uden tvivl hendes kendskab til sproget, der reddede hende både ved denne og flere andre lejligheder.

Hun havde gennemgået flere grader og var helt fortrolig med en stor del af tibetanernes mystik og riter. Hun havde praktiseret OM-åndingen og var blevet indviet. Hun fortæller bl.a. om tibetanernes evne til at holde kroppen varm under stærk kulde. Hun havde set tibetanere sidde nøgne og ubevægelige i sneen i meditation, mens den uhyggeligt kolde vinterblæst peb og bed omkring dem. Hun havde set indviede, som midt om vinteren badede i det fri, og mange, som tørrede adskillige tøjstykker, der var blevet dyppet i iskoldt vand, direkte på kroppen. Vandet dampede fra tøjstykkerne, som om de blev tørret på en varmeovn.

Hun praktiserede selv denne metode under to læreres vejledning, og gennem fem måneder af den koldeste periode bar hun kun en enkel, tynd bomuldsklædning. Den supplerende træning, der krævedes, ville dog komme til at tage for meget af hendes tid og styrke, og derfor gik hun igen over til at bruge varmt tøj og lune sig ved ilden.

Under en rejse til Lhasa, som netop foregik i den koldeste tid, var det brænde, som var blevet samlet til det natlige lejrbål, blevet umuligt at antænde, og fyrtøjet og fyrsvampen var blevet fugtige. Yongden (billedet) sagde til hende, at fordi hun var indviet, skulle hun bare opvarme sin krop og ikke tænke på ham – han klarede sig. Hun besluttede derfor at gå en middelvej. Hun samlede brændet og optændingsmaterialet tæt omkring sig med flinten og fyrsvampen under klæderne på den bare krop og begyndte sin meditation. Efter en tid var det som om, der var flammer og varme omkring hende. Brænde, fyrtøj og fyrsvamp tørrede, og bagefter var det nemt for hende at få tændt et bål. Hun påstod, at selv Yongden trods alt var både imponeret og overrasket.

Hun beskriver OM-åndingen, der praktiseres i de forskellige klostre i mange varianter. Den gennemgående bøn under åndingen er "OM-MANI-PADME-HUM", som gentages det antal gange. Det er nødvendigt for at holde en bestemt åndedrætsrytme. Under træning benyttes en slags rosenkrans.

Hun besøgte også Kounboum-klosteret, som tidligere var blevet besøgt af munken Huc. Det interessante træ var nu omgivet af en 12-15 meter høj bygning. Blade, der faldt fra træet, blev samlet op og uddelt til pilgrimme. Kounboum ligger i distriktet Amdo eller Chamdo nær grænsen til Kina, og folk fra den nærliggende kinesiske Kansu-provins forsikrede hende, at de på to af de endnu eksisterende ss'Ku'bum-træer havde læst ordene "OM-MANI-PADME-HUM"

Alexandra David-Neel bruger en del plads på at beskrive munkenes hårde uddannelse, der nogle gange gør dem vanvittige og af og til medfører døden. Når en mester f.eks. gennem tre år har opholdt sig i et totalt mørkt rum, hvor ikke den mindste lysstråle kan slippe ind, kan det tage ham flere måneder at vænne sig til lyset igen. Man begynder med at lade ham se lys gennem et millimeterstort hul i en uges tid. Derefter udvides hullet gradvist. Hun fortæller også om budbringerne, der løber under hypnotisk påvirkning. Herom senere.

_________________________________

[1] Mysteries and Magic in Tibet, Initiations and Initiates in Tibet m.fl.

_________________________________