Gravkomplekset KV5
Gravkompleks KV5. KV betyder "Kings Valley" og graven har nummer 5.
Kent Weeks og hans team har arbejdet i gravkomplekset KV5 i Kongernes Dal i Luxor siden det i 1980'erne blev en del af det Thebanske kortlægningsprojekt. I 1995 fik hans team et forskningsmæssigt gennembrud, da de opdagede, at undergrunden i det område, de undersøgte, indeholdt masser af gravkamre. I disse kamre fandt arkæologer inskriptioner og scener, der dokumenterer, hvordan Ramses II og hans mange sønner levede. De fandt desuden kanopekrukker med en inskription, der oplyser, at de indeholder Amon-her-Khepeshefs organer. Senere fandt man en samling knogler, der kunne føjes til mysteriet.
Hvem var denne Amon-her-Khepeshef? Når kunstnere forvandler målene fra den 3.000 år gammel egypters kranie til et ansigt, former der sig en spids næse og en hage, der minder mere om en karikatur end af en faraonisk søn.
|