Herodot skriver:
Gammel tegning af de to pyramider i Moeris-søen
"Selvom labyrinten i sig selv er et under, vækker den såkaldte Moeris-sø, hvor labyrinten er bygget, endnu større undren. Søens omkreds har en udstrækning af 3.600 stadier eller 60 skhoiner, altså lige så stor som selve Egyptens udstrækning langs med havet. Søen strækker sig i længden fra nord til syd og har en dybde af 50 favne, hvor den er dybest. At den er en bedrift, der er udført med menneskehænder − dvs. udgravet − viser den selv tydeligt, for omtrent midt i søen står der to pyramider, som begge løfter sig 50 favne over vandfladen. Og den del, der er bygget under vandet, er lige så stor. Oven på hver af dem er der rejst en kolossalstatue af et menneske, der sidder på en trone. Pyramiderne er 100 favne høje, men de 100 favne er lige så meget som 1 stadie på 6 plethrer, da 1 favn udgør 6 fod eller 4 alen – 1 fod er nemlig 4 håndsbred lang, mens 1 alen er 6 håndsbred.
Labyrinten
Vandet i søen har ikke sit udspring her på stedet, for området er forfærdelig tørt. Det ledes derhen fra Nilen gennem en kanal, og i seks måneder løber vandet indad til søen, i seks måneder igen ud af søen til Nilen. I de seks måneder, hvor vandet løber ud af søen, giver den hver dag 1 talent i sølv til kongens kasse som afgift for fiskeriet, men i den tid, hvor vandet løber ind til søen, giver den 20 miner. Egnens folk fortalte også, at denne sø har et underjordisk afløb til Syrten i Libyen, idet den imod vest strækker sig ind til det indre af landet langs med bjergkæden oven for Memphis.
Den underjordiske labyrint
Da jeg imidlertid ikke nogetsteds kunne få øje på jorden fra denne udgravning − og det var mig magtpåliggende at vide mere om det − spurgte jeg de, der bor tæt ved søen, om, hvor den udgravede jord var blevet af. De forklarede mig, hvordan den var blevet ført væk, og de havde ikke problemer med at få mig til at tro på det … Efterhånden som egypterne udgravede jorden, kastede de den nemlig i Nilen, og floden optog jorden og førte den væk. På denne måde skulle denne sø være blevet udgravet."
Fra Herodots Historie, bog 2
Andre kilder
Den græske geograf Strabo (ca. 63-21 f.Kr.), besøgte også Egypten. Han fortæller, at labyrinten er et projekt, der tåler sammenligning med pyramiderne. Om Moeris-søen siger han, at den var en åben sø, og størrelsen og farven kan sammenlignes med havet.[1]
Den græske historieskriver Diodorus Siculus, (ca. 40 f.Kr.), fortæller også om Moeris-søen, og den omtales desuden hos den romerske historiker Tacitus og encyklopædisten Plinius den Ældre, begge 1. årh. e.Kr. De var alle overbevist om, at søen er kunstig.[2]
Herodot så Moeris-søen med egne øjne, men nu er den helt forsvundet, og ingen ved nøjagtig, hvor den har ligget. Mange gætter på oasen Faiyum sydvest for Cairo.
_________________________________
[1] Strabo XVII 1.35
[2] Diodor I 51, Plinius den Ældre. XXXVI 76, Tacitus Annales II 61
_________________________________
|
