Manglende hårvækst var ikke et problem for egypterne, for de gik med parykker. De var ofte lavet af rigtigt menneskehår, men nogle gange var håret blandet med plantefibre. Parykker blev ofte anvendt af overklassen. Ceremonielle parykker var almindelige, og de blev båret uden på ejerens eget hår, hvis han/hun havde noget.

Afdøde fik deres parykker med i graven, hvor de stod sirligt arrangeret i små bokse. Uanset om håret var ægte eller falsk blev frisuren ofte opdelt i mange, lange lokker i en typisk afrikansk stil, men den mest almindelige hårmode bestod af runde parykker, der fulgte ansigtets linjer. Kvinder havde normalt langt hår, som ofte nåede til skuldrene, men der er eksempler på, at kvinder brød med denne skik og lod sig klippe kortere.

Mens det var skik og brug hos andre folkeslag, at de nærmeste slægtninge, gik med kortklippet hår, når de sørgede, lod ægypterne både deres hår og skæg vokse, når der skete et dødsfald. Men det må ses som en naturlig følge af, at de sædvanligvis gik kronragede.

Herodot oplyser, at præsterne gik med langt hår i andre lande, men i Egypten lod de sig kronrage.