Egypternes syn på seksualitet var mere afslappet end hos nutidens mennesker. Utroskab omtales stort set ikke, for egypterne var mere interesseret i frugtbarhed end ærbarhed, sådan som man definerer den i nutiden. Hvis en kvinde i et ægteskab ikke kunne blive gravid, kunne manden vælge at få børn med en slavinde i husstanden. Barnet blev optaget i familien, og slavindens status i samfundet blev forbedret.

Egypterne kendte til prævention. Kvinderne benyttede en svamp som pessar. Svampen havde trukket i krokodillegødning oprørt i sur mælk eller honning og natron, som skabte et surt miljø, der begrænsede sædcellernes befrugtningsevne.

Egypterne havde et afslappet forhold til jomfruelighed. Der var intet krav om, at en kvinde skulle være jomfru indtil ægteskabet. Denne idé, som sandsynligvis stammer fra hieros gamos ritualet, blev først indført som et ufravigeligt krav langt senere i historien.

Herodot fortæller, at egypterne var de første, der gjorde det til en hellig pligt ikke at have samleje på hellige steder. Det var heller ikke tilladt at gå ind i en helligdom uden først at have været i bad efter et samleje.

Herodot oplyser, at hos stort set alle andre folkeslag, med undtagelse af egypterne og grækere, havde mænd omgang med kvinder på hellige steder, og de gik ind i en helligdom uden først at gå i bad, for de ligestillede mennesket med dyrene. Deres argument var, at man jo ser dyr og fugle parre sig både i gudernes templer og på hellige steder, og hvis guden havde noget imod det, ville dyrene heller ikke gøre det. Herodot siger lidt forarget, at:

" – den slags undskyldninger

synes jeg overhovedet ikke om".

Kvinderne stod op, når de skulle lade vandet, hvorimod mændene sad ned. Når egypterne skulle på toilettet, gik de ind i husene, men de spiste udenfor på gaden. De forklarede det med, at det er mere værdigt at gøre det, som er mindre skønt men nødvendigt, der, hvor ingen kan se det, mens man kan gøre det, som er smukt, for alles øjne.