Skabelsen eller manifestationen er udtryk for, at et højere princip spejler sig ned på et lavere niveau. Denne proces kaldes involution. De lavere principper søger derefter tilbage mod udgangspunktet. Denne proces kaldes evolution. De tre lavere naturriger – mineralriget, planteriget og dyreriget – repræsenterer derfor principper, kvaliteter og processer, der kan åbne forståelsen for tilsvarende principper, kvaliteter og processer på et højere niveau eller i et højere naturrige – eksempelvis menneskeriget.

Menneskeriget er på samme måde et udtryk for en spejling af noget højere, og derfor åbner symbolforståelsen også døren til erkendelse af de samme principper, kvaliteter og processer på et højere niveau, som kaldes det overmenneskelige rige i åndsvidenskaben. Det er sandsynligvis nøglen til forståelsen af udviklingen i egypternes symbolsprog, for deres symbolik rummer og tilslører arketypiske kræfter, kvaliteter og principper, som kan afsløres. På lavere niveauer udtrykkes principper og kvaliteter instinktivt (genetisk), hvorimod mennesket på sit udviklingsniveau forstår årsag og virkning. Denne evne giver mulighed for bevidste reaktioner, valg og fravalg.

Ethvert symbol indeholder derfor mange niveauer af forståelse, og da kvaliteterne findes i ethvert menneske – erkendte eller latente – kan symbolforståelse medføre selvindsigt, som i sin natur er individuel. Derfor kan symbolforståelse aldrig blive en naturvidenskabelig disciplin, hvor forskningen kan føre menneskeheden frem til en sandhed, der er ens for alle, og det er som bekendt målet for nutidens videnskabelige forskning.

For de gamle egyptere var læren om det evige liv ikke en teori, men en naturlig del af dem selv – en indiskutabel virkelighed. Reinkarnation var en selvfølge. Egypterne var overbeviste om, at der findes mange indre eksistensplaner og indre bevidsthedstilstande. Det er ikke vanskeligt at forholde sig til, for via den åndsvidenskabelige forskning ved man, at de egyptiske neofytter oplevede disse indre lokaliteter og bevidsthedstilstande i indvielserne. Deres tro var derfor baseret på direkte iagttagelse og egne erfaringer, og derfor var der reelt tale om empirisk[1] viden. Pythagoras, Platon, Moses og Jesus var alle indviede i de egyptiske mysterier. Pythagoras var desuden indviet i de indiske og Paulus sandsynligvis i de græske.[2]

_________________________________

[1] Empirisk viden bygger på sansemæssige erfaringer og direkte iagttagelser.

[2] Ifølge A.T. Kapel.

_________________________________