Enhver "Neteru" eller åndelig kraft i Universet (altså noget andet end de oprindelige "fædre til alt i naturen"), beskrives som et sammensat væsen, skabt af en "ikke-menneskelig" (en slags genstand) men levende form, forbundet med en anden og "menneskelig" halvdel. Det kan meget vel være, at dette antropomorfe syn på naturen er alt, hvad man kan se det som, fordi man selv er formet som et menneske, og derfor kun er i stand til at betragte noget som "intelligent", hvis det har form som et menneske. Men slutresultatet er det samme, hvis denne antropomorfe naturkraft reelt er en livsform, der består af halvt menneske og halvt dyr.

Processen med at "tale" med disse " mindre betydelige guder" i den egyptiske gudekreds indebærer, at man må kende de antropomorfe former, som naturen iklæder sig … og derefter åbne en "dialog" med dem via brug af den oprindelige skabende geometri. Det åbner muligheden for at "transmutere" eller forandre forbindelsen til dem gennem "åndelig alkymi". Den samme metode anvendes til at "tale" med stoffet, for man må lære den sande natur i grundformen at kende, og derefter bruge den "oprindelige geometri" til at indlede en "dialog" med den. Det er blevet almindeligt at referere til denne proces, der fører til Neteru-kontakt, som "den gamle egyptiske religion", men det er misvisende. Det var faktisk ikke en religion, men en videnskab, som var en del af et større videnskabeligt system, som man i nutiden kalder åndelig alkymi.

H.P. Blavatsky siger:

"Alkymi og esoteriske fænomener ville teoretisk have været et blændværk og en fælde, hvis de gamle vismænd havde været uvidende om mulighederne og de indbyrdes afhængige funktioner og egenskaber hos de elementer, der indgår i sammensætningen af luft, vand og jord, ja endog ild, som stadig er et ukendt område for nutidens videnskab. Den føler sig tvunget til at kalde den bevægelse, udvikling af lys og varme, en forbrændingstilstand – kort sagt til at definere dens ydre aspekter uden at vide noget om dens indre natur."