Det første man må acceptere (for det er den eneste mulighed for af forholde sig til emnet) er, at alle "former" er levende, og at ethvert "liv" er en del af enhver "form". Der findes et mindre antal af "oprindelige skabende kræfter", som hver især udgør en forenet dualitet, der består af liv plus en specifik geometrisk form. De blev senere kendt som "de fem platoniske former" i Vestens klassiske videnskab, men for egypterne var de "fædre til alt i naturen".

Den aktive dialogs kraft

Tetraeder betyder en "4-sidet form", som er et objekt, der muliggør kommunikation mellem et selv og et andet selv uafhængig af, om det er ånd eller er til stede i en stofform. Platon beskrev det statiske tetraeder som en pyramideform, hvis sider og fundament har lige sider … og alligevel er det ikke den eneste mulige form for et tetraeder. Alkymisterne brugte en cylinder, der består af fire sider – en udvendig, en indvendig plus top og bund – og denne form blev benyttet til at "kanalisere" stof eller andre budskaber ind i en kolbe eller beholder, der symbolsk rummer grundstofferne eller urstoffet.

Den skabende instruktions kraft

Denne 12-sidede figur eller dodekaederet anses af alle de gamle mester-alkymister for at være den mest "kausale" i geometrien. Dodekaederet sætter lighedstegn mellem "en direkte instruktion fra Gud" og påvirkningen af stoffet til formdannelse i beholderen, når det ses i geometrisk sammenhæng. En 12-sidet form kan naturligvis skabes på mange måder, men kun én blev betragtet som "perfekt" af Platon.

Kraften til transformation af form

Terningen eller den 6-sidede figur bruges til at gøre urstoffet i formen "smidigt" … og dermed bliver det muligt for alkymisterne at "kanalisere" instrukser ind i formen, sådan at den antager en anden og mere hensigtsmæssig form. Når denne form først er gjort ideel eller nærmer sig det ønskede mål, er dens geometri omgående udskiftet med den efterfølgende, nemlig et …

Kraften til at bevare form

Et pentaeder er en "5-sidet figur" – en pyramide – som er den mest berømte og kendte i de egyptiske alkymisters geometri, fordi den blev anvendt i stor skala til bevarelse af form. Her placerede man legemer, hvor urstoffet havde antaget den ønskede form, og formens geometri medvirkede til, at legemet blev gjort perfekt og bevaret.

Kraften til at skabe relationer

Den sidste egenskab ved de essentielle figurer i enhver ny skabelse er, at den er i stand til at relatere til resten af virkeligheden. Denne 20-sidede figur giver denne mulighed. Platon kaldte denne form et abstrakt ideal, men den kan også ses som udtryk for sfæren, som omgiver beholderen.