Solen er et symbol på Gud eller evigheden. Solens stråler blev oprindeligt fanget af obeliskens elektrum- eller guldtop. Den modtog med andre ord energi fra Jordens livgivende center i kosmos. Obeliskerne var på denne måde kanaler for livsenergien i Solsystemet. Men obelisken kaster også en skygge, og skyggen symboliserer tiden – altså evighedens modsætning. Man kan derfor sige at …

Obelisken er et symbol på det evige i mennesket,

der oplever gennem tiden.

Francis Bacon har omtalt obeliskerne, og han siger:

"Pyramider, obelisker m.m. er brede forneden og smalle foroven. Det symboliserer den kendsgerning, at hele naturens form løfter sig op til et punkt for individer af uendeligt antal. De er samlet i arter, som også er talrige. Arterne er samlet i slægter og de er igen samlet i slægter af en højere orden, indtil naturen − efterhånden som den løfter sig − til sidst ser ud til at mødes i ét punkt. Naturens universelle former når på denne måde op til Gud."

Francis Bacon