Esoterisk egyptologi

SOL- MÅNE- OG

STJERNEINDVIELSER

I DET GAMLE EGYPTEN

1. DEL af 5

Af  Erik Ansvang

Du kan frit downloade artiklen "Måne-, Sol- og Stjerneindvielser" 1. del af Erik Ansvang. For at kunne læse filen, skal du have programmet Acrobat Reader, som du kan hente på www.adobe.dk - det er gratis. Materialet downloades ved at klikke på pdf-filen i ruden til højre.

Vi har brug for din støtte

VisdomsNettet er en fond, der ikke ejes af nogen, og alle arbejder gratis. Arbejdet opretholdes alene af donationer, og alle bidrag er altid velkomne. Dit bidrag kan indsættes på… Danske Bank - Reg. 1551 - girokonto nr. 16-973-.335 - SWIFT-BIC:  DABADKKK - IBAN:  DK11 3000 0016 9733 35

På forhånd tak!

Læs mere om VisdomsNettets formål her: http://www.visdomsnettet.dk/i-4/

Indvielse i pyramiden

I århundreder har man troet, at pyramiderne var skjulesteder for Egyptens hemmeligheder. Hensigten var at give mindet om en afdød farao evigt liv, siger forskerne. Hvis det er sandt, vil de påståede begravelsespladser for konger blot være et bevis på faraonernes egocentriske magt og faraoens ynkelige dyrkelse af sig selv og sin egen faraoniske magt.

Alle de egyptiske pyramider ligger på Nilens vestbred, og er omgivet af tempelkomplekser af forskellig størrelse med ceremoniveje, templer, sanktuarier og såkaldte sattelitpyramider. Disse omgivende bygninger har man i mange år anset som begravelsestempler – altså steder hvor den døde konge blev tilbedt, og hvor begravelsesritualer blev udført før den endelige begravelse inde i selve pyramiden.

Sarkofagrum i Unas-pyramiden

Unas-pyramiden var vendepunktet

Indtil åbningen i 1881 af Unas-pyramiden fra 5. dynasti var det den fremherskende opfattelse, at alle pyramider udelukkende blev anvendt til begravelser. Men mindre konservative forskere oversatte de omfattende hieroglyfinskriptioner i det store stenmonument og mange andre, som dukkede frem under udgravninger i den enorme nekropol ved Sakkara, og et betydeligt mere kompliceret billede begyndte at tegne sig. Ved afkodningen viste pyramideteksterne sig at beskrive en række ritualer, som skulle udføres inde i pyramiden, enten som et indvielsestempel for en kongelig person, eller en løbende fremkaldelse af åndelige transformationer for et hvilket som helst menneske, der befinder sig – bogstaveligt eller symbolsk – i det indre.

Fremsig disse ord…

I de enkelte afsnit i tekstsamlingen stod en »udtalelse«, som gik forud for en instruktion: »Fremsig disse ord…«

Ord var vigtige! De gamle egyptere betragtede både det skrevne og det talte ord som aktive rituelle kræfter – ikke mindst når de var indskrevet i sten. Ingen ved med sikkerhed, hvorfor de første pyramider var uden inskriptioner – særligt de store Giza-pyramider, som overgår alle andre i både teknisk udførelse og størrelse. Men måske er skiftet i det egyptiske tempeldesign et stikord til en ny tidsalder, som begynder med samme enkelhed, men ender med labyrintagtige strukturer overdådigt dekoreret med alle tempellivets detaljer. Og hensigten hermed bliver indlysende. Tiden var inde, hvor dele af de hemmelige mysterier, deres ophøjede ritualer og deres oprindelse kunne gøres tilgængelige for de udvalgte.

Frygt for at visdommen skulle gå tabt

Frygten for at miste kultens hævdvundne infrastruktur, i en verden der var truet af fremmede kræfter, kan være et motiv bag inskriptionernes udformning i både pyramider og templer i slutningen af den store civilisations guldalder. Det uskrevne måtte skrives i sten for at kunne bevares for eftertiden.

Hvis disse forandringer ses fra en astronomisk og astrologisk synsvinkel, var de utvivlsomt kendt og accepteret som nødvendige skift i den kulturelle identitet, som altid er en følge af en ny astrologisk tidsalders opståen.

De guddommelige arvinger til Gamle Rige banede vejen for krigerdynastierne i Ny Rige, som en efter en overgav den fornemme pagt med guderne til en samling kustoder i den hermetiske periode (cirka 300-350 e.Kr.).

Unas-teksterne var gamle allerede 2550 f.Kr.

Så vidt man ved, er Unas-pyramiden den ældste med hellige inskriptioner i de indre kamre. Mange forskere betragter teksterne som allerede gamle, da de blev indskrevet, og man daterer teksternes oprindelse til 4700 f.Kr., men de er sandsynligvis endnu ældre. Og selvom de forekommer indviklede, med en metafysisk symbolik og i et arkaisk sprog med subtile nuancer, som er typiske i mysterielitteraturen, kaster dette testamente alligevel lys over et ritual, som giver signifikante forhåndsoplysninger om stjernetransformationen i mystiske men overbevisende termer.

Pyramidetekster i Unas pyramide

Kildehenvisning:
Rosemary Clark - "The Sacred Tradition in Ancient Egypt"