Navnet på en genstand kan ofte give et vink til forståelse, men ikke i dette tilfælde. De gamle egypteres betegnelse for en obelisk var "tekhen", men ordets betydning fortaber sig i fortidens tåger. Nutidens egyptere kalder den "mirsalleh", der betyder "nål".

I det 12. århundrede omtaler den arabiske læge Abd-al-Latif obeliskerne i Heliopolis som "mirsallati fiz’um" – "faraoens store nåle", og det er grunden til, at de egyptiske obelisker, som i dag står i London og New York, kaldes "Cleopatras nåle".

Grækerne kom til Egypten på Homérs tid, og de undrede sig også over de firkantede granitsøjler med pyramidetop, som stod parvis foran de egyptiske templer. Tilsyneladende navngav de søjlerne efter den første association, der dukkede op i tankesindet, for de kaldte dem "obeloi", som betyder "noget der spidser til i den ene ende". Herodot (ca. 450 f.Kr.) (billedet th.) kaldte eksempelvis søjlerne for "obeloi" i verdens første rejsebeskrivelse fra Egypten. Cirka 350 år senere ændredes navnet til "obelisci", som betyder noget i retning af "spydspids", og dette ord er indgået i de europæiske sprog, og det er grunden til, at man i nutiden kalder granitsøjlerne for "obelisker".