Skabelse i kraft af Ordet

Det er herefter muligt at konkludere, at den treenige Gud eller Det Ene Livsvæsen har skabt alt ved hjælp af Ordet. De mange guder og gudinder er udelukkende udtryk for personificeringer af Universets mangfoldige kræfter, kvaliteter, processer, lovmæssigheder og former. "Ordet" skal opfattes som et bredt frekvensbånd, og guder og gudinder repræsenterer underfrekvenser eller resonanser af det guddommelige ord. Det er baggrunden for, at guders og gudinders navne var mantraer i det gamle Egypten.

Et godt eksempel er guden Amon (billedet th.). Både navnets lyd og betydning gengiver det ubekendte og utilgængelige i Amons mystiske guddommelige kraft. Navnet Amon stammer fra den skabende lyd AUM. Alt i skabelsen er trefoldig, og mantraet AUM udgør derfor i sig selv en guddommelig triade eller treenighed. "A" symboliserer Osiris (Faderen) og korresponderer med 1. aspekt (åndsvidenskabens 1. Logos). "U" symboliserer Horus (Sønnen) og korresponderer med 2. aspekt (åndsvidenskabens 2. Logos). "M" symboliserer Isis (Moderen) og korresponderer med 3. aspekt (åndsvidenskabens 3. Logos). Det er derfor indlysende, at den skabende lyd ikke alene intoneres af Gud – den er Gud. Og samtidig rummer den fundamentet for skabelsen.

I Egypten sagde man, at når Osiris forenes med Isis undfanges Horus. Eller når Faderen forenes med Moderen undfanges Sønnen. I åndsvidenskaben siges det, at i mødet mellem 1. Logos og 3. Logos opstår 2. Logos. Uanset om man taler om Logoi eller gudetriader, er det udelukkende billeder på et grundlæggende princip, at når ånd og stof forenes, skabes der bevidsthed. Universet er fra de største galakser eller det, der er større til de mindste atomer eller det, der er mindre udtryk for mødet mellem ånd og stof, og derfor er alt på alle niveauer udtryk for bevidsthed. Alt er bevidst og alt er guddommeligt. Men niveauerne af bevidsthed er uendelige.

Osiris, Isis og Horus