Rosette-stenen

Der var knyttet en verdenshistorisk prestige til Napoleons felttog, som han ledte personligt. Da soldaterne stod opmarcheret ved pyramidernes fod, udtalte Napoleon med sin enorme selvfølelse ordene: "Soldater! Fra toppen af disse pyramider ser 40 århundreder ned på os!"

Da Napoleons hær i slutningen af den 18. århundrede drog gennem Egypten, fulgte en sværm af arkæologer og en gruppe kunstnere, og blandt utallige interes­sante opdagelser gjorde de et afgørende fund ved byen "Rusta" i Deltaet. En udlægning af fundet fortæller, at en menig soldat en dag faldt over en 750 kilo tung sten, der stak op af jorden. En anden oplyser, at det var en klog officer, der skulle lede nedbrydningen af en gam­mel arabisk fæstning. I muren opdagede han den basaltblok, der nu er tilløbsstykke i British Museum i London. Stenen er fra år 196 f.Kr.

Det var en sten med inskriptioner, som senere skulle blive nøglen til genopdagelsen af hieroglyfskriftens betydning. Stenen stod oprindeligt i Memphis, men på et tidspunkt var den flyttet til Rusta, som franskmændene kaldte "Rosette", og det er denne lille kystby, der gav stenen navnet, "Rosette-stenen".

Rosette-stenen blev fundet i 1799 e.Kr. Det er en stor, sort gra­nit­blok med tre inskriptioner. Den ene er hieroglyffer, den anden er med demotiske tegn og den tredje er græsk. Det interessante er, at den græske tekst fortæller, at de to egyptiske tekster er identiske med den græske. Forskerne stod derfor med nøglen til hieroglyfskriften. Den græske tekst kunne man umiddelbart tyde. Den er et "takkebrev" fra 196 f.Kr. fra præsterne til Ptolemæ V, og teksten fortæller om hans kroningsfest.

Det må virkelig have ærgret Napoleon, at englænderne skulle erobre Rosette-stenen. Men den franske flåde havde i 1799 lidt knusende nederlag til den engelske flåde under admiral Nelson ved den egyptiske by Abukir. Fredsslutningen 1801 betød blandt meget andet, at England krævede Rosette-stenen som krigsbytte.

Mange forsøgte herefter at bryde koden – svenskere, englændere og en dansker. Man gjorde visse fremskridt med oversættelsen af den de­motiske tekst, men hieroglyfskriften omfattede hundredvis af skrifttegn, og det lykkedes ikke at finde frem til tegnenes værdier.