Dengang Tutmosis drømte drømmen var han ikke kronprins, men på trods af manglende beviser påstår egyptologerne, at det var ham, der slog sin broder, kronprinsen, ihjel. Tutmosis afdækkede ikke kun Sfinksen. Han restaurerede den, malede den og genopbyggede hele tempelområdet omkring Sfinksen, og han udvidede endda tempelkomplekset med nye bygninger. Teksten er ikke direkte mystisk eller magisk. Hieroglyfferne kan imidlertid fortolkes på to måder – symbolsk eller bogstaveligt.

Forskernes viden om Tutmosis IV's drøm dengang han lå i skyggen af Sfinksen og hans efterfølgende overtagelse af Egyptens trone, stammer fra de optegnelser, der er indhugget i denne stele, som blev rejst mellem Sfinksens poter i det 18. dynasti (ca. 1570-1360 f.Kr.).

Fortolkningen af beretningens detaljer kan diskuteres, for de mange forklaringer på denne historie afslører, at de enkelte forskere fortolker teksten helt og holdent fra deres egen synsvinkel. Der indskydes både relaterede kendsgerninger, filosofiske spekulationer og personlige forestillinger. Historien på stenen opfattes som et mærkeligt folkeeventyr – som et stykke historisk statistik i den kongelige kronologi – eller som smart politisk bedrag, der skulle fremme Tutmosis IV's prestige og krav på tronen. Stenens Sfinks-beretning betragtes som regel som et eksempel på den religiøse overtro i Ny Rige, og i nutidens forskning er der ingen enighed om den rigtige mening med inskriptionen.

Denne og mange andre begivenheder i livet hos de egyptiske konger, dronninger, prinser, præster, adel og menigmand beskrives både i forskernes arbejde og i populære skrifter. I lighed med historien om Tutmosis IV, gentages de i utallige variationer. Nogle understøtter de anerkendte teorier, mens andre ser nye perspektiver, der kan afdække skjulte gåder. På denne måde har de gamle egyptere testamenteret menneskeheden skrifter fra en blomstrende og kunstnerisk civilisation med en byggekunst, der ikke engang kan plagieres af nutidens teknologiske byggemetoder – en enestående civilisation, der konstant vækker nysgerrighed og øger forståelsen. Navnlig inden for de seneste hundrede år har man forsøgt at forstå den forbindelse, alle tilsyneladende har til disse hellige steder. Tilknytningen er tilsyneladende skjult under historiens tykke støvlag på samme måde som den tilsandede Sfinks. Og på samme måde som Tutmosis i sin drøm, henter nutidsmennesket styrke fra de gamle symboler, selvom de midlertidigt undviger forståelsen.