Hele ankh-korset er hieroglyffen for "liv", mens ordet "ankh" er det egyptiske ord for "nøgle". Kombinationen er "livets nøgle". Der fandtes ikke hverken nøgler eller nøglehuller i det gamle Egypten, men "nøgle" skal forstås som "noget, der giver adgang". Adgang til hvad? Til den indsigt i livets skjulte sider, som blev åbenbaret i indvielsernes grader, og som alle mennesker får åbenbaret efter den fysiske død under rejsen tilbage gennem de indre bevidsthedstilstande og eksistensplaner efter det fysiske liv. Det er nøglen til forståelsen af, at alle mennesker er evige væsener – at alle er udødelige sjæle.

Ankh-korset anses for at være verdens ældste kors. Åndsvidenskaben fortæller, at Påskeøerne midt i Stillehavet er bjergtoppene af det gamle sunkne kontinent Lemurien, og de berømte kyklopiske statuer er rester fra den lemuriske civilisation. På bagsiden af disse kolossalstatuer har man fundet ankh-korset − ganske vist i en lidt anden form, sådan at korsets omrids følger den menneskelige skikkelses omrids.

I fjeldvæggen på bjergtoppe i Sydamerika er der indhugget relieffer, som man mener er langt ældre end de nulevende racer. Det mystiske ved disse relieffer er, at de i en række tegninger viser omridset af et menneske, der er udstrakt på et kors, sådan at der af menneskeskikkelsen dannes et kors. Korset kan opfattes som mennesket − eller mennesket som korset.

Ankhen tilhører derfor ikke Egypten alene. I Indien findes ankhen under navnet "pasha". "Pashaen" er en snor, som den 4-armede Shiva holder i sin bagerste højre arms hånd. Pashaen holdes på en bestemt måde, for pegefingeren og den del af hånden, der er nærmest ved tommelfingeren, danner korset, løkken og skæringspunktet.

Pasha

Det dobbelte symbol blev kun betragtet som helligt af de indviede. Men allerede langt tilbage i tiden gik ankh-korsets oprindelige symbolik i glemmebogen. Eksempelvis har man fundet et ankh-lignende venustegn på bagsiden af en fønikisk mønt. Dette tegn kaldte man nogle gange for "Venus’ spejl", fordi det var symbol på forplantning. Derfor blev det brugt som mærke på bagkroppen af værdifulde avlshopper af korintiske og andre ædle hesteracer.