Ankh-sceptret − sjælens kraftstav
Ankh-sceptret − sjælens kraftstav − er en anden vigtig kraftstav i de gamle egypteres symbolforståelse. Normalt siges det, at ankh-korset er symbolet på "liv". Årsagen er, at man på alle tempelvægge og i gravrelieffer ser, hvordan ankh-korset rækkes til faraoens næse. Faraoen modtager livets åndedræt fra guderne. Men ankhen er ikke selve livet. Ankhen nedtransformerer livet fra ånden til stoffet − fra guderne til gudernes repræsentant i skikkelse af faraoen. Den ældste form af ankh-korset symboliserer den oprindelige cirkel og cyklus i himmelrummet. Denne form er en ganske almindelig løkke, som i et enkelt billede forener både cirklen og korset. Løkken symboliserer en periode − en begyndelse og en afslutning − altså et enkelt kredsløb.
Cirklen og T-formen
Ankh-korset vises med en cirkel eller rettere en ægform (som er identiske symboler). Ægformen hviler på et T-formet kors (Tau-korset), som består af en lodret og en vandret bjælke. Men den lodrette og den vandrette bjælke udgør ikke en enhed. De er som regel bundet sammen med en tråd. I nogle tilfælde ligger den ene løst ovenpå den anden, for den ene er blot nedsænket i en fordybning i den anden. Ankh-korset er derfor ikke et egentligt kors. Det symboliserer en intention om at sammenføje to elementer uden at sammensmelte dem til en uadskillelig enhed. I dette symbol ser man samme tema som i indvielserne, hvor kandidaten blev bundet til et tau-kors med løse bånd som symbol på, at enhver kandidat frivilligt gik ind i indvielsesprocesserne. På samme måde viser ankh-korset, at den cykliske udvikling gennem inkarnationerne er en frivillig proces set fra sjælens synspunkt.
|