Was-sceptret
Ordets kraft
Første spørgsmål er: Hvordan ser kraftstaven ud? Was-sceptret er en stav, som i den nederst ende er todelt. Den danner en fork. Den øverste ende er udskåret og formet som et dyrehoved, der forestiller en sjakal − eller måske en myresluger. Den forestiller guden Seth, som er symbol på mørket eller ondskab. Sceptret er fremstillet af en levende gren, som transporterer livgivende saft og kraft til træet (helheden). Men i kraftstaven stiger denne saft eller kraft uden at kunne vende tilbage til roden, sådan som det sker i naturen. Symbolsk er der tale om "ordets kraft". Det skabende ord er den livgivende og nærende saft, som endnu ikke er manifesteret. Den samme idé møder man i skabelsesberetningen i Johannesevangeliet 1,1, hvor der står: "I begyndelsen var Ordet."
Gaffelgrenen og sjakalhovedet
Næste spørgsmål: Hvad symboliserer gaffelgrenen og sjakalhovedet? Was-sceptret er forbundet med aktivitet − den skabende handling, som endnu ikke er "det skabte". Den skabende handling betyder ophør af enheden. Den beskriver Guds eller Det Ene Livsvæsens "fald" ned i manifestation − fra enhed til dualitet − fra ubegrænsethed til begrænsning − fra en tidløs og formløs tilstand til tidens og formernes dimension. Jøderne kalder denne begivenhed for "den faldne engel".
I egyptiske myter er den faldne identisk med guden Seth, og hans "onde" handling består i adskillelse, dvs. skabelse af dualitet, symboliseret af gaffelgrenen nederst på kraftstaven. Den egyptiske gaffelgren var i øvrigt inspirationen til middelalderens tvetungede djævel. Was-sceptret er derfor både symbolet på enhed, den skabende handling, adskillelse og det såkaldte onde. Årsagen er, at den skabende handling reelt er oprindelsen til det onde. Den livgivende saft og kraft deler helheden mens modsætningerne udvikles.
Den "onde" gud Seth
Når den "onde" handling − som medfører adskillelse − skal vises, forvandles den store tværgående gren i den modsatte ende af kraftstaven til hovedet af en sjakal. Ørerne skæres til − ører som ikke længere ved, hvordan man lytter til det guddommelige ord. På denne måde skabte egypterne et billede af Seth, som dybest set er symbolet på naturens egen kraft − og på personligheden, som binder mennesket til naturen og stoffets verden.
Men inde i kraftstaven strømmer det guddommelige liv. På samme måde som det er tilfældet med mennesket, er livet og ånden midlertidigt indespærret i en form, mens dualitetens modsætninger opleves, erfares og beherskes.
Når det lykkes, hersker ånden, og i den forstand repræsenterer was-sceptret evnen til "at herske".
|