Møddingkuglen
og de permanente atomer
Skarabæen fornyr cyklisk sin eksistens ved at lægge æg, anbringe dem i møddingkuglen og lægge den på et solrigt sted. Æggene udklækkes som larver, og stofkuglen er larvernes føde. Efter en periode forvandler larverne sig til skarabæer. På denne måde bliver livet fornyet og mangfoldiggjort ved hjælp af Solens lys og varme. Og på samme måde manifesterer ånden sig igen og igen ved hjælp af den skabende kraft fra de permanente atomer på det mentale, astrale og fysisk-æteriske plan. Det er de permanente atomer, der tiltrækker det stof, som legemerne cyklisk skal opbygges af. Processen korresponderer til møddingkuglen. De permanente atomer tiltrækker stof til de første legemer på alle eksistensplaner. Det er prana eller solkraften, der er årsag til, at stoffet organiseres og samles til legemer, som ånden kan bruge. Og den gentager cyklisk disse processer. Det er det, der kaldes reinkarnation.
Legemerne "udklækkes"
Ethvert legeme "udklækkes" af fostret og bliver et legeme, der kan bruges til at bevæge sig rund i. De permanente atomer er imidlertid ikke æg i den forstand, at legemerne udklækkes fra dem. Men de indeholder og udstråler de kræfter og særpræg, som er årsag til legemernes formning. Uden deres tilstedeværelse kunne menneskekroppen ikke dannes. Set ud fra dette synspunkt symboliserer de sæden eller æggene.
|