Esoterisk egyptologi

LYSBRINGEREN
Det gamle Egyptens verdenslærer
Af Erik Ansvang

Du kan frit downloade artiklen "Lysbringeren" af Erik Ansvang. For at kunne læse filen, skal du have programmet Acrobat Reader, som du kan hente på www.adobe.dk - det er gratis. Materialet downloades ved at klikke på pdf-filen i ruden til højre.
Vi har brug for din støtte
VisdomsNettet er en fond, der ikke ejes af nogen, og alle arbejder gratis. Arbejdet opretholdes alene af donationer, og alle bidrag er altid velkomne. Dit bidrag kan indsættes på… Danske Bank - Reg. 1551 - girokonto nr. 16-973-335 - SWIFT-BIC: DABADKKK - IBAN: DK11 3000 0016 9733 35
På forhånd tak!
Læs mere om VisdomsNettets formål her: http://www.visdomsnettet.dk/i-4/
Gud sagde: Bliv lys
»Gud sagde: Bliv lys – og der blev lys« læser vi i Bibelen. I skabelsesakten træder det usynlige liv frem i synlig manifestation. Mørket bliver til lys. Mennesket er udgået fra dette livslys. Vi er derfor alle et lyspunkt i et større lys. Vi er en bevidsthedsenhed i en større bevidsthed. Vi er livet i vores egne mindre liv. Vi har forladt lysets rige eller den åndelige tilstand for at inkarnere i menneskets rige for at indsamle erfaringer, der kan føre os tilbage til »Faderens hus«. Men fortidens store religioner og nutidens åndsvidenskab påstår alle, at mennesket ikke i stand til at gå vejen uden hjælp. Derfor har der i alle tider inkarneret fremskredne sjæle, som kunne vise vejen. Vi kalder dem »verdenslærere«. De er lysbringere, og flere har udtalt ordene: »Jeg er verdens lys«.
Den hellige tradition eller visdomslære er altid blevet overført fra fortiden til eftertiden via en række vismænd eller højt indviede, som var tilknyttet den store vismand, som jøderne kaldte »Enok«. Egypterne selv kaldte ham »Tehuti«, »Djehuti« eller »Thoth« – »ham som vandrede med Gud« … han som blev opløftet til den højeste himmel for at blive verdenslærer for hele menneskeheden. Ifølge grækerne var det Tehuti, der oplyste menneskeheden om tal, mål og universets orden.
Tehuti og Jesus–barnet
I den tidligste egyptiske gudelære var Tehuti barn af Osiris og Isis. Senere overtog Horus-barnet pladsen som gudesøn. På trods af at guden Osiris var død og befandt sig i inderverdenen, befrugtede han Isis, og som jomfrumoder fødte hun en gudesøn, som skulle bringe lys og visdom til menneskeheden. Både Horus og Tehuti er identiske med kristendommens Jesus-barn, og legenderne, der knytter sig til deres fødsel, er derfor grundlæggende enslydende. I åndsvidenskaben hører vi, at sådanne gudesønner igen og igen er født ind i menneskets verden. De var verdenslærere, og de trådte frem for at give impulsen til næste skridt i menneskets udvikling. De talte de ord, som fastlagde kursen for kulturen og civilisationen, og herefter forsvandt de igen. De såede blot et sædekorn, som skulle spire, vokse og bære frugt.
Hovedparten af disse gudesønner var født i en grotte af en moder, der var jomfru. Egypternes Isis var også jomfrumoder, og hun vises ofte stående på en halvmåne i tiltagende og med tolv stjerner over hovedet. I stort set alle europæiske romerskkatolske kirker ser man statuer af Maria, »himlens dronning«, som står på en halvmåne med tolv stjerner over hovedet. Det er også bemærkelsesværdigt, at mange af antikkens gudinder og jomfrumødre har det samme navn.

- Bacchus’ moder hed: Myrrha
- Merkurs (Hermes’) moder hed: Myrrha eller Maia
- Sommona Cadoms (Siam) hed: Maya
- Adonis’ moder hed: Myrrha
- Buddhas moder hed: Maya
- Jesu moder hed: Mary eller Maria
Maj måned var i øvrigt disse gudinders hellige måned.
|