I denne korte artikel er det alene tanken at give en helt overordnet indføring i principperne bag de gamle egypteres imponerende undervisnings- og indvielsessystem, som hierofanterne (ypperstepræster, der fungerede som lærere) med stor succes benyttede som et middel til at udvikle og løfte menneskehedens intellektuelle og åndelige niveau. Metoderne blev benyttet i tusinder af år. Undervejs blev der eksperimenteret, teknikkerne blev udvidet og forbedret og resultaterne var imponerende. I nutiden er der intet, som kan sammenlignes med egypternes teknikker eller undervisningens målsætning, for dengang fokuserede man på menneskets sjælelige og åndelige udvikling, mens man i nutiden alene fokuserer på udvikling af den videnskabelige og konkrete tænkeevne.

Hvornår blev man betragtet som indviet i det gamle Egypten? En indviet var et menneske – mand eller kvinde – som havde gennemgået mindst én indvielse, og derfor forstod (eller var indviet i) en del af mysterielæren. Indvielsen kvalificerede dette menneske til at fortsætte til den næste indvielse på et højere niveau. På alle niveauer skelnede man derfor mellem neofytter og indviede.

En neofyt var et menneske, der forberedte sig til en indvielse. En indviet var et menneske, der havde passeret mindst én indvielse. En indviet var derfor altid neofyt, mens han/hun forberedte sig til den næste og højere indvielse.