Dronningen var rystet over at have en kvinde med en sådan kraft i sit palads, og spurgte derfor straks: "Hvad ønsker du?" Hun var villig til at give hvad som helst for at slippe af med denne heks.

"Jeg ønsker den søjle, der rummer Osiris", var svaret.

Hendes ønske blev omgående imødekommet. Dronningen fik søjlen væltet og sendt hjem på en af kongens både sammen med Isis.

Isis’ sorg blev til en sørgefest, der blev afholdt den 3. oktober for at begræde tabet af lyset fra den nordlige himmelegn. Seks måneder efter − den 3. april − fejrede man lysets tilbagevenden. Her fejrede man, at Isis fandt Osiris. På festens 3. dag, gik præsterne til flodbredden. Ved Nilens bred løftede de et skrin af guld op af en kiste, som de overhældte med helligt vand, mens de råbte: "Osiris er fundet!" Herefter blev jord, krydderier, røgelse og vand blandet og formet i mudder som et symbol på foreningen af Isis og Osiris.

Hos indviede grækere var denne festdag knyttet til Thesmoforie-festen (en årlig fest specielt for kvinder). Det var en fest, der var dedikeret til Demeter, modergudinden for agerbrug, frugtbarhed og ægteskab. Demeter havde ligesom Isis mistet den, hun elskede (datteren Persefone) til underverden. Og på samme måde som Osiris genopstod for at forny Egyptens liv, på samme måde vendte Persefone tilbage for at indvie forårssæsonen i Grækenland.

Den græske historiker Herodot rapporterede, at det var to egyptiske kvinder af adelig slægt kaldet Danaiderne, der bragte disse hellige ceremonier til Peloponnesos, og de lærte kvinderne, hvordan festen skulle fejres. I Athen udvalgte man to kvinder, som i ceremonierne skulle føre an som Isis og Nephthys. De to udvalgte var de eneste, der måtte udføre tempeltjenesterne og tilberede måltiderne. Thesmoforie-festen var en ren kvindeceremoni, og i ritualerne blandede kvinderne sædekorn med menstruationsblod, som blev gravet ned i jorden for at indvie et gavmildt landbrugs­år. Efter dette ritual lukkede kvinderne sig inde i templet for i nattens løb at stå i meditativ kontakt med gudinden.

Isis- og Osiris-mysterierne blev afholdt år efter år. Deltagerne vendte hvert år tilbage til templerne for at blive genindviet og for at fejre fornyelsen. Deltagelse i Osiris-mysterierne var en hellig handling og en påmindelse, for at glemme sit navn og sit slægtskab med det guddommelige var som at være en levende død. Det var dengang den værst tænkelige synd. Derfor blev mysteriespillene gentaget årligt. Hvert år sørgede man over Osiris, og hvert forår blev hans legeme og ånd genforenet. Hvert forår blev han husket og genfødt.