Ydre og indre kriser
Denne opfattelse af tjeneste er symptomatisk for nutiden. Man ser kun kriserne udenfor sig selv, og derfor ønsker man at yde en indsats dér. Kriserne udenfor har til opgave at få mennesket til intellektuelt at indse, at det er nutidens værdier, der er noget galt med. Kriserne udfordrer ikke direkte menneskets oplevelse af sig selv. Derfor spørger de fleste, hvad de kan forandre i verden i stedet for, hvad de kan forandre i sig selv. Selvbilledet forbliver uforandret.
Tjenestearbejde er derfor ikke noget, der alene går ud på at ændre den ydre verden, og det er ikke kun noget, man foretager sig i fritiden som en hobby. Det er heller ikke noget, man kun kan udføre i særlige organisationer eller foreninger. Tjenestearbejde er nemlig ikke en handling, der er adskilt fra det øvrige liv. For et åndeligt søgende menneske er tjenestearbejde selve livet!
Tjenestearbejde er nemlig sjælens udtryk. Ikke som en planlagt handling, men som en spontan reaktion. For det enkelte menneske er tjenestearbejde derfor at yde sit eget bidrag til evolutionen, der hvor man er. I familien. På jobbet. I præcis den situation livet til enhver tid placerer den enkelte i. Det er her, man oplever den mest direkte modstand. Det er her, man har mulighed for karakterforandring.
Tjenestearbejde skal udføres med glæde. Det må aldrig opleves som en sur pligt, men en selvfølge. Tjenestearbejde er nemlig ikke hvad man gør, men hvorfor man gør det!
Formålet med denne artikel er at opfordre alle, der studerer åndsvidenskab, til eftertanke. Teoretisk eller “teknisk” indsigt er nyttig og nødvendig for forståelsen og skelneevnen. Men hvis budskaberne ikke omsættes til tjenestearbejde eller aktivt samfundsengagement, skaber man igen en gruppe af “skriftkloge”, som blot kan diskutere og dissekere stoffet, men som ikke deltager aktivt i den nødvendige forvandling af samfundet.
|
