Ansigtets hus
Isis, Hathor og Nephthys
Isis, Hathor, Nephthys
I det gamle Egypten blev Isis’ trefoldige aspekter præsenteret i skikkelse af tre gudinder: Isis, Hathor og Nephthys. Isis var symbol på dronningen (den positive pol), Nephthys var symbol på kvinden (den negative pol), og Hathor var symbol på moderen (det forenede par). Samtidig var Isis syntesen eller essensen i denne triade. Hun rummede alle tre aspekter i sin natur og udgjorde derfor triadens enhed. Tilsammen udgør gudindetriaden desuden engle- eller devarigets tre overordnede niveauer, der svarer til menneskerigets tredeling, som den beskrives i åndsvidenskaben.
Ansigtets hus
Hathors navn betyder bl.a.: "Ansigtets hus". Når man taler om gudinder, taler man altid om stof eller former. Hathor repræsenterer derfor et aspekt af stoffet eller af det, der i åndsvidenskaben kaldes devariget. Devariget er identisk med kristendommens englerige, men i kristendommen har man ikke et klart billede af dette riges natur og funktion. Her er det ikke muligt at give en detaljeret beskrivelse af det store emne, men helt kort kan man sige, at betegnelsen devarige navnlig benyttes om en udviklingslinje, der løber parallelt med menneskehedens. På visse punkter har eller kan devariget have berøringspunkter med menneskehedens udviklingslinje, og de to riger løber sammen på det punkt, der svarer til den højeste indvielse i menneskets evolution. Devaer er bevægelse, de legemliggør energi og de opbygger former med energi på alle niveauer. De giver alt, hvad der er manifesteret form. Devaer kaldes derfor også de større og de mindre bygmestre.
Stoffets mangfoldige former er esoterisk set udtryk for Guds eller åndens vilje. Stoffet formes efter den guddommelige plan eller hensigt. Stoffet er derfor det ydre udtryk for den indre hensigt. Mennesket kan kun forholde sig til den guddommelige årsag gennem virkningerne. Gud viser sig for mennesket gennem stoffet. Stoffet eller Hathor er derfor "Guds ansigt" − eller "sjælens ansigt".
|