Bæredygtighed
Begrebet bæredygtighed peger i retning af noget, der er større end økonomi og økologi – noget langt større. Det drejer sig om, at man til kommende generationer kan levere en verden med sundt miljø, med mangfoldighed og samspil, med mennesker, der er mindre påvirket af vold og mindre styret af ønsket om at herske gennem vold, med konflikter, der er forløst, så de kan håndteres ikke-voldeligt og kreativt, og som ikke er blokeret af uigenkaldelige beslutninger, og med kulturer i hele verden, der fremmer lignende budskaber. Forsøg på forsoning er uhyre vigtig i denne sammenhæng.
Men det, der foregår, er øget forurening og tømning af ressourcer − og at volden øges. Den visdom, man håndterer konflikter med, synes at aftage, og at kulturer, som modvirker alt dette, går til grunde. Byrden af uløste problemer, der skubbes over på kommende generationer, øges – med én undtagelse: Bedre materiel levestandard for verdens overklasse. Prognosen er øget vold, masseudvandring til tyndt beboede områder, og de fire plager fra Åbenbaringen (6,1-7): Erobring, krig, hungersnød og pest.
Konsekvenserne
Hvad er straffen for en generations egoisme og mangel på solidaritet med kommende generationer og med for kortsigtede perspektiver, der blokerer kommende generationers velfærd?
Det, som rådet for amerikanske indianere siger: ”Tænk på konsekvenserne af dine handlinger for de kommende syv generationer”, er klog tænkning, og det er i slægt med det, der i dag kaldes fremtidsstudier. Men her tales der om perspektiver, der rækker længere frem end den korte tidshorisont, som de fleste af denne type studier opererer med. Og denne type studier kan også blive et påskud til hensynsløshed, fordi man finder en bæredygtighed, der får mennesket til at tro, at verden er stærk nok til en ekstra omgang. For at være på den sikre side må indsigt i morgendagen efterhånden knyttes sammen med solidaritet og samhørighed.
|