Bæredygtig udvikling:

En blomst udvikler sig ved at folde sig ud eller udfolde sig – og derved viser den sit potentiale – ikke ved at vokse sig større. Et menneske kan gøre det samme, men ikke ved at blive tungere og veje mere. Hverken blomsten eller mennesket lever evigt, og udvikling har sine grænser.

Men hvad med menneskeheden? Den udvikler sig også, og udfolder sit potentiale på godt og ondt. Ingen ved, hvor det fører menneskeheden hen. Men er det ikke en pligt at lade denne proces fortsætte? Om ikke til et evigt liv for menneskeheden på Jorden, så i hvert fald et langvarigt liv? Med andre ord skal der skabes en ”bæredygtig udvikling” for at sikre fremtidige generationers muligheder på Jorden, og for at sikre menneskehedens muligheder for at nå endnu længere. Mennesket har evnen til at omprogrammere sig selv, så det bliver bedre egnet, og derfor har det pligt til at passe på sig selv. Hvis man mener, at alt går ned ad bakke, at det gode er blevet dræbt af det onde (som Balder af Loke), ville dødshjælp blive vigtigere end bæredygtighed.

• En stemme fra nutiden: ”Men fremtiden har aldrig gjort noget for mig!”
• En stemme fra fortiden: ”Hvis alle tænkte sådan, ville du ikke eksistere!”
• En stemme fra fremtiden: ”Vi er vejen til videre udvikling!”

Konflikter mellem generationer udspiller sig over tid – i historisk forløb. Konfliktteori og -praksis handler mest om konflikter mellem parter, som sameksisterer i tid – med historiske forløb. Hver genera­tion har sit eget velbefindende som mål. Hver generation prøver at til­fredsstille egne grundbehov. Det ligger i begrebet – menneskeheden lider af ”nutidsisme”.

• Konflikten består i, at hver generation kan komme til at stå i vejen for kommende generationer på grund af hensynsløshed:
• Økonomisk ved at skade og ødelægge miljøet.
• Militært ved at stimulere til kædereaktioner af vold for at få hævn og opnå ære.
• Politisk ved uforløste konflikter og handlinger, som ikke kan gøres gode igen.
• Kulturelt ved at acceptere kulturer og deres forskellige udtryk.