Fattig og rig
Der skabes en stadig voksende kløft i verden mellem fattig og rig, og flere og flere økologiske, økonomiske, politiske, militære og kulturelle flygtninge – en milliard mennesker vil være på vandring i år 2030 – og stadig højere mure om og i de rige lande, som indfører lave eller negative skatter og ”effektive driftsformuer” samtidig med at man opkræver skatter i randstater, delstater og lokalsamfund. Nogen bliver styrtende rige på kapital på andres bekostning.
Menneskets grundbehov
En stadig dalende købekraft fører i sin yderste konsekvens til spekulation, som til sidst fører til børskrak, når aktie- og valutakurser er ude af takt med virkeligheden. Den internationale pengefond jonglerer kun med én terapi: Virksomheders uafhængighed af staten (privatisering, lavere skatter, devaluering), af medarbejdere (fleksibilitet, kontraktarbejde), af landet (tab af fortjeneste), af mennesker (ingen bidrag til grundbehov, ingen skat på luksusprodukter). Det er et totalt illegitimt system, der modvirker det mest legitime der findes: Menneskers grundbehov.
En legitim globalisering ville mobilisere begge køn, alle generationer, alle klasser, alle nationer og alle stater til i fællesskab at arbejde for et menneskeværdigt liv for alle. Alene et forbedret FN vil kunne føre til noget i den retning. I stedet ser man en parodi, skabt af og for midaldrende, af og for hvide, af og for en økonomisk overklasse, der i hovedsagen er angelsaksisk og USA-domineret via banker, fonde og WTO.[1]
_________________________________
[1] WTO står for World Trade Organization – eller på dansk Verdenshandelsorganisationen.
_________________________________
|
