Verdensøkonomien forenes til en enkelt organisme. Uden for den kan en stat ikke udvikle sig normalt, uanset hvilket samfundssystem den tilhører, og på hvilket økonomisk niveau den befinder sig. Det sætter udviklingen af en principielt ny mekanisme for verdensøkonomiens funktionsmåde og af en ny struktur for den internationale arbejdsdeling på dagsordenen.

Samtidig afdækker verdensøkonomiens vækst modsigelser og grænser for industrialisering af den traditionelle type. En fortsat udbredelse af industrialiseringen ”i bredden og i dybden” vil medføre en økologisk katastrofe.

Der er endnu mange nationer, hvor industrien er utilstrækkeligt udviklet, og visse nationer befinder sig stadig på det førindustrielle niveau. Vil deres økonomiske vækst ske efter de gamle teknologiske mønstre, eller vil de kunne indgå i en søgen efter en økologisk og ren produktion? Det er et af de store problemer! Et andet er, at kløften mellem de udviklede lande og størstedelen af udviklingslandene ikke bliver mindre, og det udgør derfor en stadig større trussel af globalt omfang. Derfor er det nødvendigt at indlede en søgen efter en principielt ny form for industrielt fremskridt, som vil være i overensstemmelse med alle folks og staters interesser.

Kort sagt forandrer de nye realiteter hele den internationale situation. Forskelle og modsætninger, som vi har fået i arv fra fortiden, svækkes eller forsvinder, men samtidig opstår der nye. Nogle af de tidligere uenigheder og stridigheder mister deres betydning. Konflikter af en anden slags indtager deres plads. Virkeligheden tvinger os til at kassere tilvante stereotyper og forældede holdninger og til at frigøre os fra illusioner. Selve forestillingerne om arten af og kriterierne for fremskridt ændres. Det vil være naivt at tro, at problemer, der plager nutidens menneskehed, kan løses med midler og metoder, som blev benyttet i fortiden.

Ja, menneskeheden har høstet rige erfaringer i politisk, økonomisk og social udvikling under meget forskellige forhold. Disse erfaringer stammer imidlertid fra praksis og betingelser i en verden, som allerede er fortid eller er på vej til at blive det. Det er et af tegnene på den nuværende historiske etapes karakter af omvæltningstid. De største filosoffer har forsøgt at forstå lovene for samfundsudviklingen og finde svaret på hovedspørgsmålet: Hvordan gør man menneskelivet lykkeligt, retfærdigt og sikkert? To store revolutioner − den franske i 1789 og den russiske i 1917 − har haft stærk indflydelse på selve karakteren af det historiske fremskridt, og de har radikalt forandret begivenhedernes gang i verden. Begge revolutioner gav hver på sin måde en gigantisk impuls til menneskehedens fremskridt. Netop disse revolutioner formede også i en større sammenhæng den tankegang, der stadig behersker den samfundsmæssige bevidsthed. Dette er en meget stor åndelig rigdom.