PRINCIPPET OM

ESSENTIEL GUDDOMMELIGHED

Nøgleordet her, eller man kan sige det “essentielle” ord i overskriften for dette princip (?), der er knyttet til mennesket, er ordet essentiel. Det er en stor inspirerende sandhed, at vi dybest set er guddommelige. Men vi må være varsomme og undgå den fatale illusion (?), det snigende blændværk, at tro, at vi på vores nuværende evolutionstrin på tilfredsstillende måde kan give udtryk for denne iboende guddommelighed. Det ville i så fald blive en sølle form for guddommelighed. Alligevel kan man se denne vildfarelse, der skaber et opblæst personligt ego, hos tilhængere af visse moderne bevægelser eller sekter, og i særligt ekstreme og alvorlige tilfælde hos paranoide personer, der tror og erklærer, at de er Gud (?). Den modsatte yderliggående opfattelse finder vi hos eksponenter for en streng dualistisk teologi (?) (som nu for tiden genoplives inden for nogle religiøse cirkler), der erklærer, at der er en radikal forskel mellem menneske og Gud. Også enkelte eksistentialistiske filosoffer fremhæver menneskets fortvivlende isolation og ensomhed.

Latent og manifesteret guddommelighed

Begge disse fejlagtige opfattelser skyldes manglende skelneevne (?) – man ser ikke forskellen på latente egenskaber og manifesterede tilkendegivelser. Man kan på en vis måde sige, at det centrale formål med menneskets evolution (?) er at virkeliggøre, manifestere og åbenbare den guddommelige essens i mennesket. I Agni (?) Yoga (?) siges i para (?). 158: “En sand stræben efter at virkeliggøre de højeste muligheder bør fylde størstedelen af menneskets liv som den vigtigste og dybeste beskæftigelse”.

Den store belønning til tankens sønner – solenglene – der vælger at udføre det store arbejde med at forløse planeten, er at kunne udstråle den indre glans, således at “de med glans kan vandre i skabende udstråling”. Ved at åbenbare det enkelte menneskes indre guddommelighed, så åbenbarer man også guddommeligheden i den store helhed og i hele skabelsen (?). Dette kosmiske billede er beskrevet særligt smukt i følgende passage i bogen Telepati: “… Den planetariske Logos (?), den Ene, i hvem vi lever og røres og har vor eksistens, er det styrende væsen, der besjæler denne planet, Jorden. Det er hans liv, som integrerer planeten som helhed, og hans liv som gennemtrænger alle former - store og små… Det er hans vilje-til-at-være, der har bragt hans manifesterede form til håndgribelig eksistens på livets arena. Det er hans vilje-til-det-gode, som aktiverer evolutionsloven og bærer hans form med dens myriader af mindre livsformer (hvoraf den består) frem mod den endelige herlighed, som han alene kender og ser. Det er hans bevidsthed (?) og hans sensitive lydhørhed over for alle former og alle stadier af væren og alle mulige påvirkninger og kontakter, som er garanti for, at bevidstheden udvikles hos alle de mange væsener, der lever i og på denne vor Jord”.

Telepati (?), side 169-170

Gudsrigets love

Som afslutning på denne korte betragtning over lovene og principperne, kan det være nyttigt at gentage Tibetanerens tydelige ord om den opgave, der skal fuldføres. Det er “… at man via meditation skal opbygge viden om, hvordan lovene og principperne fungerer, da de skal styre den kommende æra, den nye civilisation og den fremtidige verdenskultur. Kristus (?) kan ikke komme til syne, før grundlaget for hans kommende “ledelse” er skabt. Hvis han kom uden denne grundige forberedelse, ville megen tid, mange kræfter og stor åndelig energi være spildt. Derfor må vi antage (hvis forudsætningerne accepteres), at der i nær fremtid bliver sammensat en gruppe af mænd og kvinder i ethvert land, der under passende og ordentlige forhold vil meditere i “samstemmighed og samtidighed” på de juridiske metoder og grundlæggende love, som Kristi ledelse vil blive funderet på, og som dybest set er gudsrigets - det femte naturriges - love for planetens evolutionære udviklingsprocesser.”

Discipelskab (?) i den Nye Tidsalder,II, side 267

Dette er en høj og intens esoterisk (?) tjeneste. Lad os, med højere kræfters hjælp, på vellykket måde udføre vores del og derved på en effektiv måde bidrage til en sejrrig etablering af Guds rige på Jorden.