LOVEN OM ÅNDELIG TILNÆRMELSE
Denne store lov kan betragtes som en metode til at fuldbyrde Guds hensigt - eller snarere det aspekt af hans hensigt, som vi kan forstå. Der findes to måder for tilnærmelse, der betinger og kompletterer hinanden - det er en opadgående og en nedadgående tilnærmelse. Man kan betragte den opadgående tilnærmelse som en proces, hvor man efterhånden trænger igennem til højere bevidstheds- og arbejdsområder, så der skabes en række muligheder for at få kontakt til, smelte sammen med og identificere sig med noget endnu højere og mere omfattende.
Loven om opstigning
Menneskets første tilnærmelse sker, når personligheden nærmer sig sjælen. Derefter nærmer man sig ashrammen, dernæst Hierarkiet og så den åndelige triade (?) og til sidst monaden (ånden) og Shamballa (?). Disse tilnærmelser er mulige, efterhånden som man får opbygget antahkaranaen og kan anvende den. Enhver gennemført tilnærmelse kulminerer i en indvielse (?), og det skaber polarisering og stabilitet på det niveau eller område, som man er nået op til.
Loven er nær knyttet til anden lov af de syv love for sjælens eller gruppens liv - loven om magnetisk impuls og pol-forening – der styrer relationerne mellem alle sjæle. (Se Esoterisk (?) Psykologi, II, s. 114-121 og s. 653-657). Den kan også betragtes som loven om opstigning, “en stadig opstigning på livsvejen og på den åndelige opstignings stige”.
Det er de højere væsener samt de grupper, hvis formål det er at forløse, der bevæger sig i nedadgående retning. De beskæftiger sig med sjælens forløsning fra personligheden, samt med de større planetariske processer, hvor substans (?), stof og form forløses.
Hierarkiets tilsynekomst
Den lov, vi nu studerer, har en unik betydning og en speciel anvendelsesmulighed i den nuværende cyklus (?), fordi Hierarkiet er ved at forberede eller snarere allerede er begyndt at foretage en ny stor tilnærmelse til menneskeheden. Dette vil nå et højdepunkt ved eksternaliseringen, dvs. den fysiske manifestation (?) af Hierarkiet på Jorden, inklusiv Kristi tilsynekomst. Det kosmiske ur viser, at tiden er gunstig for denne begivenhed, fordi den markerer begyndelsen på en cyklus, hvor den syvende stråle med tiltagende aktivitet vil manifestere sig, og hvor dens intense nedadstrømmende energi har den funktion at sammenkæde ånd og stof.
Den vigtigste metode til at styrke de åndelige tilnærmelser, der anvendes henholdsvis af menneskeheden og af Hierarkiet, er de invokationer (påkaldelser), der skaber tilsvarende evokationer (svar). Således dannes der en komplet cyklus med opadgående og nedadgående vekselvirkninger.
Loven om åndelig tilnærmelse er særlig aktiv i dagene omkring fuldmåne. De danner cykliske perioder med åndelige impulser, muligheder og virkeliggørelser. Dette gælder især de tre fuldmåneperioder i Vædderens, Tyrens og Tvillingernes tegn. Ved fuldmåne kan man nærme sig ikke alene planetens tre store centre (menneskehed – Hierarki – Shamballa), men også store energier og væsener uden for planeten, såsom de kosmiske væsener i stjernebillederne. Vi har fået at vide, at den nye verdensreligion hovedsageligt vil blive baseret på sådanne tilnærmelser.

|