PRINCIPPET OM SAMSTEMMIGHED

For at en gruppe kan fungere harmonisk og fuldføre sin del i tjeneste for planen, hvilket er meningen med gruppens eksistens, så bør den være baseret på princippet om samstemmighed og altid anvende dette princip (?). Dette er et af de vanskeligste mål og indebærer en af de hårdeste prøvelser både for det enkelte gruppemedlem og for selve gruppen. Man kan alt for let blive fristet til at prøve at skabe samstemmighed ved at motivere eller tvinge andre til at indtage ens egne synspunkter, til at overholde det, som man er sikker på, er det rigtige og det sande.

Det er denne form for samstemmighed, der skyldes misbrug af første stråle energi, som diktatorer og totalitære regimer har prøvet og stadig prøver at påtvinge deres undersåtter. Flere af sådanne forsøg er helt åbenlyst mislykket, og flere er dømt til at mislykkes, fordi de krænker den uforlignelige lov om frihed for menneskesjælen. Den rigtige form for samstemmighed er vanskelig at opnå, fordi den er baseret på enhed i mangfoldighed. Behovet for mangfoldighed har Tibetaneren (?) forklaret meget tydeligt således: “Har I nogensinde erkendt (jeg søger her at få jer til at tænke og ræsonnere), at en gruppe, som udelukkende består af personer på den samme stråle, og som tillige befinder sig på nøjagtigt samme udviklingstrin, vil være relativ nytteløs og uanvendelig? En sådan gruppe vil mangle dynamik - den dynamik, der kommer til udtryk, når mange og forskellige strålekvaliteter mødes og kombineres. ”

Discipelskab (?) i den Nye Tidsalder, II, side 128

Et harmonisk samarbejde mellem medarbejdere, der er på forskellige stråler, er et af de mest interessante problemer, som ikke alene menneskeheden, men også de højere udviklede væsener og grupper står overfor.

Mestrenes metode

Der findes en teknik, som Hierarkiet anvender, når det har behov for at forenes i en bestemt bestræbelse. Denne teknik beskriver, hvor nødvendigt det er, at alle engagerer sig med dyb eftertænksomhed og bruger den nødvendige tid og energi til at løse den opgave, der går ud på at nå frem til en samstemmende beslutning. Den tibetanske mester (?) har beskrevet den således: “Mestrene - der indleder deres arbejde på et af den åndelige triades planer i stedet for på det mentale plan, som deres disciple gør - koncentrerer sig i en periode over tre fuldmåner om det “tema”, de har under overvejelse. Derefter mødes de i et konklave, og hver især giver sit bidrag til løsning af det fælles problem, det samme gør Kristus (?) og på kritiske tidspunkter medlemmerne i Sanat Kumaras rådskammer. På grundlag af forslagene og efter udførlig analyse og debat overføres den fælles beslutning ved impression (?) til indviede og disciple i ashrammerne og fra dem ud til verden.”

Discipelskab i den Nye Tidsalder, II, side 171-172