REGENTER, ADMIRALER

- OG KONGELIGE ASTROLOGER

Af  OVE VON SPAETH
www.moses-egypt.net

Du kan frit downloade artiklen"Regenter, admiraler og kongelige astrologer" af Ove von Spaeth. For at kunne læse filen, skal du have programmet Acrobat Reader, som du kan hente på www.adobe.dk - det er gratis. Materialet downloades ved at klikke på pdf-filen i ruden til højre.

Vi har brug for din støtte

VisdomsNettet er en fond, der ikke ejes af nogen, og alle arbejder gratis. Arbejdet opretholdes alene af donationer, og alle bidrag er altid velkomne. Dit bidrag kan indsættes på… Danske Bank - Reg. 1551 - girokonto nr. 16-973-335 - SWIFT-BIC:  DABADKKK - IBAN:  DK11 3000 0016 9733 35

På forhånd tak!

Læs mere om VisdomsNettets formål her: http://www.visdomsnettet.dk/i-4/

Ofte kendes astrologien

næsten ikke i historiebøgerne

Gennem historien, faktisk helt frem til 1800-tallet, kunne astrologi være lige så involveret bag politik som f.eks. økonomiske hensyn - foruden at være en stærkt udbredt og selvfølgelig faktor i livssyn og i dagligdagen ligesom religionen. Ofte kendes astrologien næsten ikke i historiebøgerne, hvilket i realiteten kunne svare til f.eks. at undlade at omtale den katolske kirke i kulturhistorien.

Filosofiskolen i Athen, malet af Raphael.
Her diskuterede de lærde både stjernelære
og matematisk astronomi.

Aristoteles om ’planeterne i himlen, som vi kalder guder’Der var engang, da kongerne i deres tjeneste havde særlige personer som rådgivere, der ”kunne mere end deres fadervor”. Persiske og babyloniske konger ansatte astrologer som vismænd. Det var de såkaldte magoi (magere), der omtales i Bibelen (?) for at have observeret og udlagt betydningen af ”Betlehemstjernen”.

Alexander de. Store havde som konge og feltherre bl.a. en indisk yogi og en syrisk spåkvinde med på råd under sit store togt, mens han samtidig korresponderede med sin tidligere lærer, filosoffen Aristoteles, bl.a. om ”... planeterne i himlen, som vi kalder guder ...”, som der stod i et af brevene fra Aristoteles. Plutarch omtaler Alexander d. Stores fødsel og hentyder til stjernebilledet Løven. Det viser sig, at Alexander blev født en bestemt dag (20. juli 354 f.Kr.), hvor Løvens hovedstjerne Basilisken, dvs. Basiliskos (Regulus) blev passeret af Solen i en tæt konjunktion. I datidens stjernemytologiske tradition ansås dette, under rette betingelser, at kunne være tilknyttet et stærkt berømmelig karriere.

Adskillige historiske beslutninger og konsekvenserne har gennem tiderne hvilet på astrologers afgørelser eller astrologiske betragtninger. F.eks. da den græske flåde i 400-tallet f.Kr. undlod at angribe oprøret i det hidtil græsk-dominerede Syditalien af skræk for en måneformørkelse, hvorved disse græske kolonier gik tabt for stedse med romerrigets muliggørelse til følge. (Interessant nok talers der, som eneste sted, stadig oldgræsk i disse egne). Eller da kejser Karl d. 5’s astrolog varslede personlig ulykke for kejseren på grund af en stor komet, hvorfor Karl d. 5. af frygt afstod (til sin søn) trone, titel og hele kejserriget omfattende størstedelen af Vesteuropa, og derpå gemte sig bort i et kloster, hvor han døde fem år senere.

Græsk horoskop udført af Rethorius i 497 e.Kr. – i den byzantinske æra,
med tætte traditioner til oldtidens viden, og hvor også de østromerske
kristnes overhoved, kejseren, fik opstillet horoskoper.