Blandt de blændværk, man kan kalde de "højere", er der selvudslettelse, der er et nedarvet anlæg til at holde sig i baggrunden og undgå kontakter. Det er for det meste mennesker, der lider af et mindreværdskompleks og mangel på selvtillid, der forsøger at udviske sig selv på denne måde. De undgår at udsætte sig for påvirkninger og nye situationer, og derfor søger de tilflugt i ubemærkethed. Mange gange beskytter de sig bag tanken om, at selvudslettelse er en dyd. Men det er den kun i meget begrænset grad. Falsk beskedenhed kan i ligeså høj grad være et blændværk som at overvurdere sig selv. Selvudslettelse i større omfang reducerer vigtige egenskaber og potentialer.

Ved at være selvudslettende formindskes potentialerne, fordi man ikke griber de chancer, der viser sig. Det betyder, at når man reducerer sin indsatser, så øger man blændværket, fordi ingen kender grænsen for de højeste evner, før man anstrenger sig til det yderste.

Selvudslettelse kan også opstå af manglende vilje til at tage et ansvar. Man skjuler sit virkelige værd og holder sig i baggrunden, så man ikke bliver udvalgt til at påtage sig besværlige og krævende pligter. Det er muligvis ikke en bevidst proces, men det ubevidste er tilbøjeligt til at bruge alle mulige tricks. Mennesker er som regel ligeså dovne, som de tør være. Inerti er ofte årsag til dette blændværk.

De mennesker, der opdager, at de har dette blændværk, skal bruge de tidligere omtalte teknikker for at skabe en positiv holdning og en rigtig opfattelse af deres rolle i livet. Alle har en opgave i livet og en individuel plads i helheden. Værdien af denne opgave kan ikke vurderes ud fra dens tilsyneladende mangel på betydning. Hvis man styrer sit liv med en kreativ og beslutsom holdning for at leve livet fuldt ud, vil den psykologiske virkning være, at blændværket straks begynder at forsvinde.