Et andet udbredt blændværk er følelsen af at være alene. Paradoksalt nok føles det stærkest hos mennesker, der lever i storbyerne, hvor de er omgivet af mange mennesker. De møder andre mennesker på deres arbejde eller i dagliglivet, men det er kun flygtige kontakter, der ikke medfører venskab, dybere relationer eller psykologiske forbindelser.

Ensomhedsfølelse er et resultat af en selvcentreret holdning eller overdreven indadvendthed. Det er dybest set mangel på kærlighed, på evnen til at vise kærlighed og på manglende vilje til at åbne sig for andre. Den type mennesker føler sig isoleret og beklager sig over, at ingen holder af dem. De forstår ikke, at for at blive elsket skal man selv vise kærlighed. Man skal begynde at vende sig udad, vise medfølelse og interessere sig for andre. I stedet skyder de skylden på andre, selvom den principielle mangel ligger hos dem selv.

Men udover denne primære årsag er der ofte en sekundær faktor, og det er sensitivitet, og derfor forsøger de at beskytte sig selv. Sensitive mennesker, som er blevet skuffet eller såret, eller som føler sig utilstrækkelige eller mindreværdige, har tendens til at opbygge en solid forsvarsmekanisme. Efterhånden blive den en uigennemtrængelig rustning, der lukker de uønskede påvirkninger ude, men det udelukker dem også fra positive relationer med andre mennesker.

Følelsen af at være alene er et alvorligt blændværk, for det er en unaturlig tilstand. Mennesker optræder ifølge sin natur i grupper og derfor socialt i en psykologisk vekselvirkning, også selvom den kan bestå af konflikt. Konflikt er bedre end isolation, fordi konflikt ofte medfører forlig og senere til forståelse. Konflikter er naturligt, men isolation er unaturligt. Ensomhed er et smertefuldt og skadeligt blændværk, fordi det har tendens til at vokse i intensitet, efterhånden som blændværkets "offer" skaber en stadig tykkere skal omkring sig. Det kan medføre desperation og endda selvmordsforsøg. Det er en form for psykologisk lemlæstelse og i værste fald psykologisk selvmord.

Teknikken til at overvinde den er indlysende. Man skal udvikle evnen til at vise kærlighed, til at gå andre i møde og til at vise dem interesse og være villig til at risikere konflikter og vanskeligheder, for det er altid bedre end at leve isoleret.

Så snart man kender hovedårsagen til ensomhedsfølelsen, kan man bearbejde den. Hvis man f.eks. er indadvendt, skal man forædle udadvendthed. Har man et mindreværdskompleks, skal man bruge de tidligere nævnte metoder for at afbalancere det. Men hvis man lider af ensomhed, skal man først og fremmest studere loven om rigtige menneskelige relationer og meditere over dens mening og muligheder. Ikke alene vil denne lov give en klarere erkendelse og forståelse af problemet og dets løsning. Den vil også motivere til at forstå, at relationen i helheden er en guddommelig realitet, og at det kan hjælpe med at etablere kvaliteten i deres eget liv.