Vi må ofre personligheden

Man kan kun træde ind i denne stilhed ved at "miste" sig selv. Man kan ikke tage et fragment af sig selv – dvs. et aspekt af personligheden – med ind i helheden. For at blive hel må man "ofre" personligheden og alle sine begrænsninger. Den samme sandhed er beskrevet i Bibelen med disse ord:

"Den som vil frelse sit liv (personligheden) skal miste det

– og den som mister sit liv for min skyld, skal finde det".

Matthæusevangeliet, 16,24

Denne sætning skal naturligvis ikke forstås bogstaveligt. Det, der menes, er, at personligheden med alle dens snævre og begrænsede forestillinger skal overskrides og forlades, hvis man vil opleve sin virkelige identitet med sin sjæl, som personligheden normalt står i vejen for. Det er naturligvis ikke ensbetydende med, at man bliver "personløs" og mister sit særpræg og sin individualitet i hverdagen. Det sjælsbevidste menneske vil stadigvæk fungere igennem en personlighed. Men man kan ikke opleve en tilstand af ren væren eller overbevidsthed, hvis man ikke er i stand til at give slip på "sig selv". Man skal have tillid til livet på samme måde, som en fugleunge har tillid til, at luften kan bære den, når den første gang kaster sig ud fra kanten af reden.

Geoffrey Hodson gør opmærksom på, at der er én lov, der ligger til grund for alle åndelige love, og det er naturens lov. Denne lov siger, at indtræden i en ny vækstfase efterfølges af – og er kun mulig – via en symbolsk død eller ved at give afkald på den beskyttelse, livet havde under den forudgående fase. Skallen skal dø, før kernen kan vokse til en plante. Æggeskallen skal brydes, før kyllingen kan bryde ud. Det samme er tilfældet med mennesket. Menneskets "æggeskal" er selvcentrering og egoistisk individualitet. Disse to tendenser skal fjernes og erstattes af den nye fases kvaliteter, som er uselviskhed og "jeg-løshed".