Udskriv | Anbefal | Sitemap

Søg på Visdomsnettet


Nyhedsbrev info

Indtast data og modtag vores nyhedsbreve
Navn

E-mail

Kontakt os

SKABENDE MEDITATION FOR DEN NYE TIDSALDER - 3:6
Fonden
Donationer
Litteratur
Ordbog
Links
LemuelBooks
Esoterisk Visdom
GRUNDVIDEN
HOVEDOMRÅDER
LIVSKVALITET
SAMFUND
Skabende Meditation
ARTIKLER
OVERBLIK
MEDITATIONERNE
Esoterisk Litteratur
GRATIS E-BØGER
BOGUDGIVELSER
Fredsinspiration
ARTIKLER OM FRED
KONFLIKTFORSKNING
MENNESKE & MILJØ
Egyptens mysterier
ESOTERISK EGYPTOLOGI

Ikon-Skabende-meditation-Fjerde-år

SKABENDE MEDITATION FOR DEN NYE TIDSALDER - 3:6 (16 af 21)


Fjerde år - Instruktion 3 - 21. april-20. juni - Instruktion og vejledning i skabende meditation.

SKABENDE MEDITATION FOR DEN NYE TIDSALDER - 3:6 (16 af 21)

Anden del

Loven om gruppebestræbelse og blændværk

 

Når loven om gruppebestræbelse skal studeres, står man igen overfor et blændværk, der er forbundet med relationerne til andre. F.eks. er egoisme en direkte modsætning til gruppebestræbelse. Egoisme forhindrer eller vanskeliggør gruppelivets frie samspil, og grådighed vanskeliggør deling.

Man kan sige, at forsøg på at leve i grupper og at arbejde med loven om gruppebestræbelse er en hård prøve i forbindelse med disse former for blændværk, og det giver en enestående mulighed for at fjerne dem. Alligevel har mange mennesker i nutiden mere eller mindre held med at leve i grupper og at forsøge "gruppens liv", og det er et håbefuldt tegn på, at de blændværk, der forhindrer rigtige relationer, trods alt er ved at forsvinde. Der er ingen tvivl om, at man vil komme til at se langt mere gruppearbejde og ægte gruppesamspil, efterhånden som den gamle autokratiske orden forsvinder.

Interessen for psykologi − navnlig humanistisk psykologi − går også i den retning. Der er en ægte interesse for menneskets indbyrdes relationer og for evnen til at arbejde og leve sammen.

Gruppers liv

Begreber om gruppeliv og gruppebestræbelse skal ikke begrænses til forholdsvis små grupper, som man deltager i med en bestemt hensigt eller på grund af fælles interesse. Alle hører til i grupper af alle slags − familie, sociale, politiske, religiøse, nationale osv. Det betyder, at man må tænke på, hvad man gør som et samfund, og hvilke ansvar man har som nation, ligeså meget som når det gælder mere specifikke grupper og forbindelse. Det betyder også, at man har et ansvar for, at både gruppe-, national-, race- og endog verdensomspændende blændværk nedbrydes.

Den fælles indsats

Nedbrydning af blændværk på dette niveau kræver fælles handlinger, og her kan man se, at gruppebestræbelser spiller en stadig større rolle. Mange er forenet i arbejdet med at bekæmpe verdensomspændende blændværk og problemer. F.eks. inden for det religiøse område arbejder grupper med at fjerne blændværk vedr. autoritet og diktatur. Naturvidenskabens forskere i mange nationer er bekymret for, om de videnskabelige kræfter bruges rigtigt. Og mennesker grupperer sig i forsøget på at bekæmpe blændværk af mange slags, f.eks. dyrkelse af egoisme og social status i det materialistiske samfund.

Artikel-Skabende-meditation-04-03-Meditation-og-instruktion
Download-fil: SKABENDE GRUPPEMEDITATION FOR DEN NYE TIDSALDER 3:6


Artikel-Skabende-meditation-04-03-Meditation-og-instruktion
Læsefil med vendbare sider: SKABENDE GRUPPEMEDITATION FOR DEN NYE TIDSALDER 3:6