Udskriv | Anbefal | Sitemap

Søg på Visdomsnettet


Nyhedsbrev info

Indtast data og modtag vores nyhedsbreve
Navn

E-mail

Kontakt os

SKABENDE MEDITATION FOR DEN NYE TIDSALDER - 1:6
Fonden
Donationer
Litteratur
Ordbog
Links
LemuelBooks
Esoterisk Visdom
GRUNDVIDEN
HOVEDOMRÅDER
LIVSKVALITET
SAMFUND
Skabende Meditation
ARTIKLER
OVERBLIK
MEDITATIONERNE
Esoterisk Litteratur
GRATIS E-BØGER
BOGUDGIVELSER
Fredsinspiration
ARTIKLER OM FRED
KONFLIKTFORSKNING
MENNESKE & MILJØ
Egyptens mysterier
ESOTERISK EGYPTOLOGI

Ikon-Skabende-meditation-Fjerde-år

SKABENDE MEDITATION FOR DEN NYE TIDSALDER - 1:6 (8 af 19)


Fjerde år - Instruktion 1 - 21. december-20. februar - Instruktion og vejledning i skabende meditation.

SKABENDE MEDITATION FOR DEN NYE TIDSALDER - 1:6 (8 af 19)

Illusioner og blændværk

 

De illusioner, der fordrejer den mentale vurdering af sandheden, danner den største gruppe af forhindringer. En anden kategori er alle de utallige blændværk, der svækker intuitionen. Det er disse blændværk, der hovedsageligt spærrer for vejen mod virkeligheden. Derfor er der god grund til at studere deres betydning i denne og efterfølgende instruktioner. Først bruges der en teknik, der udvikler skelneevnen. Det er teknikken til disidentifikation, som blev beskrevet i tredje års tredje instruktion, og den anbefales som en forberedende øvelse. Den gentages senere i denne instruktion.

Inden de resultater, der kan komme ved erkendelse af virkeligheden, omtales, skal der lyde et advarende ord. Selve erkendelsen kan blive årsag til forskellige blændværk. Det lyder måske overraskende og paradoksalt, men eftertanke vil vise, at det er sandt. De vigtigste blandt disse blændværk er:

1. Blændværk, der fortsætter efter erkendelserne

Man får måske et erkendelsesglimt, der er så levende, at man tror, at erkendelsen er integreret. Men det er den ikke. Blændværkets tåger skjuler igen den sandhed, man fik et glimt af. Man "glemmer" den eller den blegner og sløres. Den slog ikke "rødder" i bevidstheden.

2. Illusionen fra en mental erkendelse

Den kan være klar i tankerne, men stopper man ved det, får den ikke en transformerende virkning på personligheden. Det kan kaldes en illusion af intellektuel opfattelse. Erkendelsen skal efterfølges af handling. Den skal vække viljen og have skabende virkninger i både det indre og i omgivelserne.

3. Blændværk eller illusion vedr. "totalitet"

Det kan beskrives som en misforståelse, hvis man betragter en del som en helhed, og hvis man tror, at erkendelse af et aspekt af virkeligheden viser hele virkeligheden. Dette er et almindeligt blændværk, og det er vanskeligt at fjerne. Man kan nemt blive "besat" af en del af sandheden og blive så fanatisk, at den kommer ud af proportion med virkeligheden. Det findes der mange eksempler på, og man skal passe på ikke selv bukke under for den.

Som opmuntring til at fortsætte på vejen mod virkelighed vil det være godt at opdage, hvilke værdifulde gaver erkendelse medfører. I de første stadier har erkendelsen fundamentale og langtrækkende virkninger. I det mellemliggende stadie sker der en bevidsthedsudvidelse, en voksende åbenhed for indtryk, en intuitiv opfattelse af et nyt lys ("indre oplysning") og en dybere forståelse. Man vokser via øjeblikke af erkendelse.

Alt dette ledsages af en følelse af glæde og overraskelse. Der er en nær relation mellem lys og glæde. Når erkendelsen er fuldkommen, skabes der en følelse af enhed og af syntese, for man oplever, at man selv er en del af virkeligheden, og derfor identificerer man sig med den. Det har transformerende effekt på personligheden. Virkningerne kan tydeligt ses i relationen til andre − både på grund af sin egen udstråling og af tjenestearbejdet. Den virkelighed, man har erkendt, og som nu gennemstrømmer personligheden, skinner gennem den og stråler ud fra den.

Artikel-Skabende-meditation-04-01-Meditation-og-instruktion
Download-fil: SKABENDE GRUPPEMEDITATION FOR DEN NYE TIDSALDER 1:6


Artikel-Skabende-meditation-04-01-Meditation-og-instruktion
Læsefil med vendbare sider: SKABENDE GRUPPEMEDITATION FOR DEN NYE TIDSALDER 1:6