1. princip
Sådan træffer menneskeheden
beslutninger:
Først skal der fokuseres på de principper, der bestemmer, hvordan det enkelte menneske vælger sine økonomiske aktiviteter. Da mange af de daglige aktiviteter er ‘økonomiske’ på den ene eller anden måde, vil man se, at de fire første principper er direkte beslægtet med ‘de værdier folk lever af’ – dvs. de værdier, der får folk til at vælge at gøre én ting i stedet for en anden.
1. princip
Mennesket foretager afvejninger
”Den første lære om at træffe beslutninger kan udtrykkes i talemåden: ‘Der findes ikke sådan noget som en gratis frokost’. For at få én ting, som man synes om, må man normalt opgive noget, man synes om. At træffe beslutninger kræver, at man afvejer et mål mod et andet.
Iagttag de studerende, der skal beslutte, hvordan de skal bruge deres mest værdifulde ressource: Deres tid. De kan bruge al deres tid på at studere økonomi, de kan bruge al deres tid på at studere psykologi, eller de kan dele deres tid mellem de to emner. Hver gang de vælger at bruge en time på det ene emne, må de fravælge at bruge en time på det andet emne. Og for hver time de bruger til at studere, mister de en time, hvor de kunne have taget en pause, en cykeltur, set Tv eller arbejdet på deltidsjobbet for at tjene lidt ekstra.”
N. Gregory Makiw: Principles of Economics, s. 4-5
Bemærk, at dette fundamentale princip gælder andre områder end det økonomiske. Denne iagttagelse kan bruges på alle livets områder. Den første beslutning, de åndsvidenskabelige aspiranter må træffe, er, hvilke ydre aktiviteter de vil opgive for at give plads til deres esoteriske studier. Men hvad er disse beslutninger baseret på? Hvad bruger man til at vurdere det ene mål i forhold til et andet?
|