”I Tyskland i januar 1921 kostede en avis 0,30 D-mark. Mindre end to år senere, i november 1922, kostede en tilsvarende avis 70.000.000 D-mark. Alle priser steg med tilsvarende hast. Denne udvikling er et af historiens mest iøjnefaldende eksem­pler på inflation, fordi der skete en forøgelse af det generelle prisniveau i hele økonomien.

Selvom USA aldrig har oplevet noget, der bare ligner en inflation som i Tyskland i 1920’erne, har inflation af og til været et økonomisk problem. F.eks. mere end fordobledes prisniveauet i 1970’erne, og præsident Gerald Ford kaldte in­flationen for ”samfundets fjende nr. 1”. Som modsætning har inflationen i 1990’erne været omkring 3% pr. år. Med denne fart vil det tage priserne over 20 år at blive fordoblet. Da en høj inflation påfører samfundet forskellige omkostninger, stræber alle politikere og økonomer over hele verden efter at holde inflationen på et lavt niveau.

Hvad forårsager inflation? I de fleste tilfælde med stor og vedvarende inflation er synderen den samme: Vækst i pengemængden. Når en regering fremstiller store mængder af pen­ge, falder pengenes værdi. I Tyskland i 1920’erne, da pri­serne i gennemsnit blev tredoblet hver måned, blev pengemængden også tredoblet hver måned. USA’s økonomiske historie peger − dog noget mindre dramatisk − i retning af 1 til 16 svarende konklusion: Den høje inflation i 1970’erne blev efterfulgt af en hastig vækst af pengemængden, og den lave inflation i 1990’erne har været fulgt af en langsom vækst af pengemængden.”

N. Gregory Makiw: Principles of Economics, s. 12-13

Løsningen på dette problem forekommer simpel: Lad være med at trykke så mange pengesedler. Men, for det første ved regeringer ikke altid, hvad ‘for mange pengesedler’ er. Det er meget vanskeligt at vurdere, hvornår flere penge er nødvendige, eller hvornår det er nødvendigt, at have færre penge i cirkulation. USA har udviklet et meget snedigt system til at måle og kontrollere den nødvendige penge­mængde. Systemet administreres af et delvist uafhængigt regeringsor­gan, The Federal Reserve. Det er først for nylig, at The Federal Reserve ser ud til at have opnået evnen til at holde inflationen under kontrol. Den anden grund til, at der nogle gange trykkes for mange penge, er, at regeringen nogle gange med vilje øger pengemængden. Den første virkning af at øge pengemængden er en forøget økonomisk aktivitet, som fører til forøget forbrug og forøget industriel produktivitet. Derfor er en forøgelse af pengemængden en måde at stimulere økonomien på, som nogle gange er nødvendig. Men hvornår skal man holde op? Det er ingen hemmelighed, at regeringen af og til kunstigt har stimuleret øko­nomien på denne måde for at tilføre forbedrede økonomiske forhold lige før et vigtigt valg.

Arkanskolen (esoterisk skole under Lucis Trust) belyser dette problem i et undervisningsmateriale, hvor opgaven er forståelse af pranaens (livskraft eller vitalitet) natur, når den har relation til finans og økonomi:

”Under denne overskrift kan man betragte pengenes plads i ud­viklingsprocessen, og den vibrationshastighed − hvis man kan kalde den det − hvormed denne proces finder sted. F.eks. når man betragter prana i en tilstand af tamas eller rajas i nutidens økonomi, kan man se, at der er overensstemmelse mellem deflation og inflation. Vil en tilstand af sattva eller rytme blive opnået, når pengemængden i verden styres til at afbalancere det reelle behov for varer og tjenesteydelser (som findes på markedet), eller vil en sådan styring være en forkert undertrykkelse af den livskraft, der er konkretiseret på det fysiske plan?”