Grådighed, kortsynethed
eller tåbelighed
Udover de problemer, der er skitseret i ovenstående citat, er der flere andre typer af ‘markeder’, der tilsyneladende ikke kan fungere uden en eller anden form for regulering. De mest iøjnefaldende er arbejdsmarkedet og sygesikringsområdet. En god beskrivelse af ‘markedets dyder og begrænsninger’ kan man læse i Everything for sale af Robert Kuttner. Selvom der er almindelig enighed om, at regeringsindgreb er nødvendige af og til, er der stor uenighed om, hvornår, hvordan og hvor meget. Det hjælper ikke, hvis regeringer består af mennesker, der lider af grådighed, kortsynethed eller ganske enkelt tåbelighed, som nævnt ovenfor. Arten og metoden til regeringsindgreb og -regulering er stadig et af verdens store problemer, og det er omtalt af Djwhal Khul:
”I England vil problemet med socialisme blive løst, og folkets sunde dømmekraft vil efterhånden afbalancere forholdet mellem det socialistiske program og det frie initiativ. Det er nødvendigt, for begge yderliggående standpunkter er uholdbare. Der findes på nuværende tidspunkt en konflikt, som hele verden er vidne til. Overgangsperioden mellem gruppers liv (i den sande og åndelige betydning) og den nuværende og tidligere tiders intense individualisme er ikke let, og i England sættes hele dette spørgsmål på prøve. Broen vil blive bygget.”
Alice A. Bailey: Strålerne og indvielserne, s. 631
Det er også interessant at bemærke, at kapitalisme og socialisme måske er ved at blive fortrængt af et fuldstændigt nyt tiltag, nemlig princippet om deling:
”Private virksomheder vil stadig eksistere, men de vil blive reguleret. Det almennyttige, de vigtige materielle ressourcer og kilderne til global velstand – f.eks. jern, stål, olie og hvede − vil som det første blive ejet af en styrende og kontrollerende international gruppe. Disse områder vil blive tilrettelagt til internationalt forbrug af nationale grupper, der er valgt af folket og under international styring.”
Alice A. Bailey: Hierarkiets fremtræden, s. 575
Herefter skal der fokuseres på økonomiens ”store billede”, som viser de principper, der relaterer den totale sum til det enkelte menneskes økonomiske aktiviteter.
|