Valg af handling

Mulighederne for handling er utallige, og det er altid op til det enkelte menneskes at foretage valget. Generelt set findes der to grundlag for at vælge et passende tjenestearbejde:

1. Det første er kvalifikationer – muligvis en medfødt evne. Nogle har nemt ved at finde et egnet område, fordi de føler sig "kaldet" (eller bliver kaldet), og de kan ikke modstå impulsen til at give udtryk for en kvalifikation eller evne. Andre kan have mange evner og muligheder, men ingen, der er særligt fremtrædende. For dem vil der meget ofte komme en periode med forsøg på at arbejde inden for forskellige områder, indtil de finder den rigtige plads.

2. Det andet motiv gælder menneskehedens behov, som nogle gange kan inspirere til handling inden for områder, som man ikke synes særlig godt om, eller som man ikke er specielt egnet til, men hvor der ikke er andre − eller for få − til at opfylde behovet. Den slags situationer opstår nemt i en tid som den nuværende, hvor menneskeheden er presset og i dyb krise.

Handling kan udføres enten af et enkelt menneske eller af en gruppe. I nutiden skal handlinger udføres af grupper, for det er den handlemåde, og gruppearbejde er et af kendetegnene for Den Nye Tidsalder.

1. Den første advarsel er relevant for tiden. Man skal ikke være for ivrig efter at handle − selv med det bedste motiv. Man skal ikke deltage i handlinger, der er alt udmattende, hvis man dermed begrænser sine muligheder for fremtidige aktiviteter.

2. Den anden advarsel, der også er relevant, er altid at prioritere kvalitet højere end kvantitet. Den nuværende periode er motiveret af en misforstået opfattelse af effektivitet, der er baseret på kvantitet, mens den ægte og højere form for effektivitet er den, der kommer til udtryk som den højeste kvalitet.

3. Den tredje advarsel gælder om at undgå at blive alt for opslugt af det dagsaktuelle og af detaljer. I stedet skal man se fremad og altid have målet for øje og fastholde det i bevidstheden. Det er vanskeligt, fordi metoderne har tendens til at få overdreven betydning og blive et mål i sig selv. Det endelige formål mister dermed sin betydning eller glemmes.

4. Den fjerde advarsel, der har relation til ovennævnte, er at man skal være mere opmærksom på årsager end med virkninger. Man skal altså ikke kun beskæftige sig med overfladen, men være tredimensionel i sin tænkning og forsøge at finde kilden til det, der sker både under og over det plan, der skaber problemerne.

Konklusion

Som en konklusion af alt det, der er blevet sagt i instruktionerne for andet år, kan man sige, at et "helt" og afbalanceret liv skal være en intelligent vekselvirkning mellem at rette tankerne indad og udad, og mellem indre og ydre handling, der altid begynder "fra oven og nedad og fra det indre og udad". Episoden i Det Nye Testamente om Martha og Maria er et godt eksempel på dette princip. Der findes et udtalelse af disciplen Thomas, der gør opmærksom på, at handling skal bestå af det overskud, som en fuldkommen kontemplation giver.

Aristoteles taler om Gud som en ubevægelig drivkraft. Som et barn af Gud skal det enkelte menneske stræbe efter at blive en ubevægelig drivkraft, der forbliver i sit centrum og derfra styrer og bruger energien effektivt. Det er sammenfattet i Bhagavad Gita i Krishnas påkaldelse:

"Ved at gennemtrænge Universet

med en del af mig selv,

forbliver jeg".