Metoder til handling

Først kom lyden eller ORDET − den skabende Logos − kosmisk set. Hvis man reflekterer over dette princip, vil man erkende kraften i det talte ord. Det findes der utallige eksempler på i historien. Man kan eksempelvis tænke på det, kendte talere har opnået − f.eks. Demosthenes[1] og Cicero[2] og af ledere − gode og dårlige – som f.eks. Napoleon og Hitler og mange andre. I nutiden er rækkevidden af det talte ord blevet langt mere omfattende på grund af radio, Tv og internet. Det betyder, at behovet for kompetence og ansvarsfølelse hos mennesker, der taler, er vokset betydeligt.

Det skrevne ord har også stor virkning. Man kan på en måde sige, at det er "magisk". En bog – ja selv en folder − kan forandre et menneskes liv. F.eks. dengang en beskeden folder om Gandhi påvirkede datteren af en engelsk admiral så dybt, at hun følte sig inspireret til at rejse til Indien. Her blev hun Gandhis sekretær, og hun samarbejdede med Gandhi resten af hans liv.

Det skrevne ord kan nå langt omkring og overleve i mange årtier. I nutiden kan man læse ord, der blev nedskrevet for tusinder af år siden i fjerne dele af verden, og via de skrevne ord bliver forfatterne åndeligt nærværende. Platon[3] og mange andre forfattere er ligeså levende for nutidens mennesker, som de var for datidens, og deres påvirkning er i virkeligheden meget større nu. På samme måde vil ord, der skrives eller indspilles i nutiden, måske blive bevaret og inspirere over hele planeten i kommende århundreder.

Der findes andre kommunikationsmetoder, der er ligeså virkningsfulde. Kunst kan f.eks. påvirke ved hjælp af portrætter, landskaber og symboler. Det samme kan musik. Her skal man huske, at alle kommunikationsmetoder kan være både destruktive og konstruktive, men sandheden er, at hos nutidens forfattere og kunstnere er der en katastrofal mangel på ansvarsfølelse. Deres lukkede kreds, der angiveligt arbejder med æstetiske værdier, gør det svært for dem at forstå, at æstetisk værdi ikke kan måles i forhold til moralske virkninger. En høj æstetisk værdi medfører ikke nødvendigvis, at den også har en positiv moralsk påvirkning. Jo større æstetisk værdi, der er i et skabende arbejde, jo mere farligt kan det i virkeligheden være, hvis budskabet er destruktivt og separatistisk.

Et kunstværk, hvor en kunstmaler eller forfatter giver udtryk for indædt vrede, kan have en skadelig virkning. Det findes der mange beviser på. Et godt eksempel er romanen Werther, hvor den unge Goethe giver en levende beskrivelse af en overophedet romantisk kærlighedsaffære, der kulminerer med "heltens" selvmord. Romanen påvirkede adskillige unge mænd så meget, at de fulgte Werthers eksempel og begik selvmord.

Men man må samtidig erkende, at kunstnerne ikke er de eneste syndere i denne henseende − og måske heller ikke de værste. Menneskehedens forskning i forsøget på at finde frem til sandheden, de mange opfindelser og den stadig større magt over naturen kan altsammen få destruktive virkninger. I virkeligheden truer de nu menneskehedens overlevelse. Nutidens mennesker har ikke den visdom og den samvittighed, som Leonardo da Vinci havde, da han afviste at konstruere en slags ubåd, som han havde opfundet. Han sagde, at verden ville føle sig fristet til at bruge den forkert.

Resultatet kan måske blive skadeligt, når men tilstræber det gode, hvis bestræbelserne er baseret på begrænset intelligens, mangler psykologisk forståelse og har et fanatisk grundsyn. Det var det, der skete i den Victorianske periode, hvor fordømmelse og voldsom undertrykkelse og fortrængning af menneskets natur var årsag til store lidelser og mange nerve- og psykologiske sygdomme. Til sidst opstod der en voldsom reaktion, og pendulet svingede ud til den modsatte ekstrem.

Et andet udtryk er bevægelse − dvs. fysisk aktivitet, som blev praktiseret meget i fortiden, men motion er igen blevet aktuelt. I fortiden havde dans ofte et religiøst formål. Nu er bevægelse igen kommet i fokus, men på en række andre måder.

Ovenstående punkter kan kaldes direkte handlinger. Men der findes også indirekte handlinger − f.eks. når der bruges redskaber og maskiner, der øger menneskets effektivitet. Selv ved meget begrænset brug af musklerne kan teknologien mangedoble indsatsen. En anden indirekte metode til at skabe resultater er penge. Ved hjælp af penge kan effektiviteten af et menneskes handling i allerhøjeste grad mangedobles.

På trods af at disse metoder ofte bruges forkert, skal de ikke kasseres, for metoderne er i sig selv neutrale. Man skal heller ikke fordømme dem, for det ville være urealistisk. Tværtimod skal man bruge dem så godt, man kan på en konstruktiv og positiv måde.

Den højeste og mest effektive metode til handling er at være et levende eksempel, et ideal i handling og en manifestation af det, som et sjælsintegreret eller "sjælsinspireret" menneske kan være. De højt udviklede skikkelser, der periodisk har vist sig i den fysiske verden for at åbenbare aspekter af guddommelighed, har først og fremmest gjort det ved at være et levende eksempel i kraft af deres budskaber, deres lære og deres liv. Et enestående eksempel var Kristus. Åbenbaring i denne forstand er den højeste metode til handling.

For at vende tilbage til et mere menneskeligt niveau, skal endnu en indirekte metode til handling nævnes. Den mangedobler også i kraft af sin virkning. Det er skiftende rollemodeller. Det er en form for handling, man i stigende grad kan udføre i løbet af anden halvdel af sit liv. I løbet af den første del af livet handler man direkte og lærer i kraft af succeser og fiaskoer. Fejl gør det muligt at udvikle dygtighed i handling. Når man har opnået en vis grad af kompetence, kan man påtage sig uddannelse af andre. Ethvert menneske, man uddanner, mangedobler ens egen dygtighed. Derfor skal man være opmærksom på, hvornår tiden er inde til at påtage sig et undervisningsarbejde i stedet for den direkte indsats, og uddelegere det direkte arbejde til andre. Det giver andre mennesker forskellige muligheder, og man samtidig bliver man selv frigjort − dog ikke til dovenskab og inaktivitet, men til højere former for tjenestearbejde − navnlig til indre aktiviteter.

_________________________________

[1] Demosthenes (384-322 f.Kr.) var græsk politiker, statsmand (og taler). Han lærte sig selv fremragende retoriske evner ved at studere gamle kendte talere, og i dag er han en meget kendt taler og retoriker.

[2] Marcus Tullius Cicero (106-43 f.Kr.) var romersk politiker, retoriker, jurist og skribent. Ciceros retorik kendes fra 58 bevarede politiske/juridiske taler og skrifter samt mere end 800 breve. Cicero anses for at være fader til den klassiske latinske prosa.

[3] Platon (ca. 428/427-348/347 f.Kr.) var en græsk filosof, født i Athen og elev af Sokrates.

_________________________________