bag formen

Denne erfaring udvider opfattelsen af, at der eksisterer et princip, en ekstra faktor i det indre, en "impulsgivende kraft" bag formen og personligheden, som man er fortrolig med − en refleksion af den "ukendte Gud", som tænkere i perioden før Kristus kaldte den mærkbare men alligevel udefinerbare nærværelse.

Dette liv eller væsen, i hvis "legeme" mennesket er en celle, har man forstået i mange forskellige former lige siden begyndelsen af menneskehedens eksistens. Litteraturen, kunsten og musikken har i alle tidsaldre givet udtryk for denne erkendelse. I virkeligheden har de i særlig høj grad responderet på den og på den skabende impuls til at manifestere den, formulere den og præsentere den i en eller anden symbolsk form på Jorden. Det er endnu et bevis på menneskets essentielle guddommelighed − mikrokosmos, der reflekterer makrokosmos, som en indre overbevisende kraft, der konstant kæmper for at manifestere sig på trods af modsatrettede tendenser. Man behøver blot at tænke på Østens og kristendommens religiøse kunstværker, på de sidste århundreders komponister og på digtere af fra hele verden, der "synger" om temaet Gud, for at forstå, hvor meget eksponenterne inden for det kulturelle område har styrket følelsen af det guddommelige.

Verdensreligionerne har instrueret mennesket om, at menneskeheden er et guddommeligt barn, en del af Gud og skabt i Guds billede. Religionerne har dikteret forskellige påbud, regler og teknikker for at skabe større forståelse for denne kendsgerning og for at forsøge på at formulere et overbevisende udtryk for påstanden. I virkeligheden har menneskehedens konflikter gennem tiderne grundlæggende bestået af spændingen mellem en egocentrisk, separatistisk holdning og en holdning, der går ud på at samarbejde i den store helhed.

Et andet udtryk for den essentielle guddommelighed er den iboende Gud − den indre Gud. Det betyder, at der findes en evig kapacitet og en uendelighed af muligheder for vækst og ekspansion. Med Goethes ord:

"Mennesket er i sit ydre begrænset,

men i sit indre ubegrænset".

Det er sandsynligvis den mest opmuntrende og udfordrende af de love og principper, der studeres her, og som der gøres forsøg på at arbejde med i dette meditationssystem. Det er den essentielle guddommelighed, der giver impuls til rigtige relationer, stimulerer den gode vilje, fremmer gruppebestræbelser, sikrer den grundlæggende samstemmighed og vækker en tilnærmelse til det åndelige. Når man begynder at opdage de højere åndelige muligheder, som dette princip indeholder, og de fremtidsperspektiver, der åbner sig, kan man have Radhakrishnans ord i tankerne:

"Den ældste visdom i verden siger,

at man kan forene sig bevidst med det guddommelige,

mens man befinder sig i dette legeme,

for sådan er mennesket skabt."

Radhakrishnan, Eastern Religion & Western Thought, s. 26