I en stor del af inkarnationen er det meste af opmærksomheden nødvendigvis centreret om det forhåndenværende, om de daglige krav og om fremtidsplaner. Derfor er der god grund til, at disciplene skal byde det, som normalt kaldes ”alderdommen”, velkommen. Som regel forbinder man alderdommen med begrænsninger, men det er mulighedernes år. Det er en periode, hvor disciplene har mulighed for at sætte det personlige udviklingsprogram i et højere ”gear”, for her er der ro til at fokusere opmærksomheden og deltage mere permanent i det subjektive arbejde end at være aktiv i forhold til de umiddelbare behov. Det er en tid, hvor ydre pligter og interesser bliver midlertidige indslag i livet.

Ord er ikke specielt vigtige. Årsagen er, at sjælen træder i karakter. Uden en masse afbrydelser har sjælen nu frihed til at styre sine omhyggeligt integrerede redskaber og til at fylde dem med sjælens guddommelige og evige liv, og denne indre virkelighed kan komme til udtryk i den ydre verden.

Dette er ikke en poetisk forestilling skabt af et ungt menneske med et idealiseret syn på alderdommen. Det er en konkret erfaring som gøres af den søgende, der i et langt liv har vandret på udviklingsvejen, og som nu står over for disse tilsyneladende trøstesløse år, der højlydt opfordrer til, at man undersøger den for deres indhold af åndelig rigdom.

Djwhal Khul siger lige ud og helt kategorisk, at fysisk træthed ikke nødvendigvis hæmmer disciplens nytteværdi, fordi disciple har en særlig evne til at fortsætte med tjenestearbejdet, uanset hvad der sker med dem fysisk. De lærer at leve med fysiske problemer under ugunstige vilkår og fortsætter alligevel med at fungere på et højt niveau. En del af disciplenes træning består i at lære at spore sig ind på og stimulere de ideer, som Hierarkiet sår i menneskehe­dens tænkning. Ideerne skal oversættes til begreber, som kan få indflydelse på menneskehedens tænkning i den nærmeste fremtid. Dette arbejde kræver en veludviklet sans for timing og evnen til at undgå hastværk og handling før tiden er moden. De skaber gode muligheder for den ”ældre” discipel, som er trænet i tålmodighed, og som har erfaret, hvor vildledende forestillingen om tid reelt er, og at hastværk kan have konsekvenser for mange.