En mantrisk formular

Den Store Invokation er en såkaldt mantrisk formular, der har store psykologiske virkninger, når den anvendes korrekt. Mantriske formularer og kraftord − eksempelvis de hellige ord ”OM”, ”AUM” eller ”AMEN” − skal imidlertid intoneres korrekt og med fokuseret hensigt, hvis de skal have den tilsigtede virkning. Når man i kirkerne siger ”Amen”, er det ofte en rituel formalitet uden dybere betydning. Det er et generelt problem. Meget få mennesker kender de hellige ords virkninger og formål, og det gør disse kraftord næsten nytteløse. Kraftord, gamle mantraer og Den Store Invokation har alene en virkning, hvis de anvendes af et kontrolleret tankesind og med fokus på ordenes dybere betydning. Ideelt set skal disse mantraer fremsiges med sjælens styrke, som naturligvis forudsætter sjælsbevidsthed.

Brugen af invokationer og mantraer kan blive ekstra kraftfulde i gruppearbejde. Enhver helhed udgør mere end dens samlede mængde af enkeltdele. Det gælder også for en gruppe af menne­sker. Det er blevet sagt, at to menneskers forenede energi svarer til tre enkelt­personers, at tre menneskers forenede energi svarer til syv enkelt­personers, og syv menneskers forenede energi svarer til tolv enkelt­personers … osv. Når mennesker arbejder i grupper, kan kraften derfor være stor.

"Jeg forsikrer jer, at grupper af studerende,

som arbejder i samklang og med dyb

og aldrig svigtende kærlighed til hinanden,

kan opnå vigtige resultater."

Alice A. Bailey: Hvid Magi, s. 640

Med ordet "gruppe” menes en hvilken som helst gruppe hvor som helst i samfundslivet, hvis den arbejder på at forbedre menneskelige forhold. Formålet med at benytte invokationer er påkaldelse af lys, kærlighed og kraft til menneskeheden. Anvendes disse mantraer med den rigtige hensigt, stimuleres de tilsvarende kvaliteter i hver enkelt gruppemedlem, og formålet manifesteres både i gruppens og i menneskehedens liv. Den person, der fremsiger invokationen, skal have det rigtige bevidsthedsfokus. Heri ligger hemmeligheden bag kraften, men også hemmeligheden om beskyttelse, for det ville føre til uoverskuelige konsekvenser, hvis enhver, der sagde: ”Hokus pokus filiokus”, kunne fremkaldte magiske virkninger.

Mange tror, at ”hokus pokus filiokus” er en gammel alkymisk trylleformular – en påkaldelse af magiske kræfter med den hensigt at skabe en magisk forvandling i den fysiske verden. Altså en påkaldelse, der fremkalder et svar, som medfører en tilsigtet forvandling. Stammer formularen mon fra den oprindelige indsigt i videnskaben om invokation og evokation? Nej – her er et godt eksempel på, hvordan en formulars oprindelse fortaber sig i fortidens tåger. I 1080 e.Kr. besluttede romerkirken, at messen, nadveren etc. skulle foregå på latin, som menigmand ikke forstod. "Hokus pokus filiokus” er menighedens efterligning af præstens latin ved nadveren: hoc est corpus filii – ”dette er sønnens legeme”.