VisdomsNettets
meditationsprogram
Med disse materialer er det nu muligt at praktisere Skabende meditation. Meditationen er grundlæggende. Der er altså ikke tale om avancerede teknikker.
Udover Skabende meditation til personlig og åndelig udvikling tilbyder VisdomsNettet et videregående forløb, Skabende gruppemeditation for den nye tid. Det er et flerårigt meditationsforløb, der kan fremme den nye tids gennembrud i verden. Meditationsforløbet tilbydes i nært samarbejde med Meditation Mount ( www.meditation.com ) i Californien. De videregående meditationer bringer dig i forbindelse med en verdensomspændende gruppe af mediterende, som mediterer på “lovene og principperne for den nye tid”. Det er årsagen til betegnelsen ”gruppemeditation”. “Lovene og principperne for den nye tid” er givet af den tibetanske mester Djwhal Khul, og de består af:
- Rigtige menneskelige relationer
- God vilje
- Gruppebestræbelse
- Samstemmighed
- Åndelig tilnærmelse
- Essentiel guddommelighed
Det videregående forløb fokuserer på disse love og principper og følger et flerårigt program, som i årtier har været praktiseret af mediterende verden over.
Gruppemeditationer
Denne instruktion om Skabende meditation har primært handlet om etableringen af en individuel meditationspraksis, men Skabende meditation har desuden en helt anden dimension: Du kan gå sammen med andre for at meditere. Mange steder i landet afholdes hver måned fuldmånemeditation eller solmeditation ved fuldmåne, hvor meditationens inspiration både gavner den enkelte og hjælper med at skabe konstruktive forandringer i livet og i verden. VisdomsNettets materiale: Solmeditation ved fuldmåne, der fortæller om dette arbejde, kan frit downloades fra hjemmesiden.

|