Den gyldne treklang

En sund vækstproces tilgodeser den menneskelige naturs hovedaspekter. Derfor kan meditation ikke udøves isoleret. Når du mediterer, aktiverer du en strøm af energier i tankesindet, følelserne og kroppen. Energierne må ikke ophobes, da det vil føre til frustration, overbelastning og muligvis psykiske problemer.

Det er grunden til, at det understreges, at det meditative arbejde må suppleres med studier, og at målet altid er at omsætte indre erkendelser til aktivt samfundsengagement. På denne måde etablerer du en sund cirkulation af energierne, og du opfylder formålet med Skabende meditation: at skabe udvikling og at blive skabende i livets udvikling.

Ud fra en spirituel betragtning må du altså tilgodese tre hovedområder: Hoved, hjerte og krop. “Hovedet” refererer til bevidsthed (?) og mentale processer. “Hjertet” vedrører sensitivitet, emotionelle og intuitive processer. Og “kroppen” omhandler instinktive og handlende processer. Det drejer sig altså om at tænke, føle og handle – eller at erkende, elske og tjene. I en dybere personlig og spirituel vækstproces kommer dette til udtryk gennem meditation, studium og tjeneste. Meditation skaber den indre kontakt. Studium fører til indsigt i livets læreprocesser. Tjeneste omsætter dine kvaliteter i et aktivt samfundsengagement.

Hvor, hvordan, hvornår og hvor længe?

Inden du går i gang med selve meditationsarbejdet melder der sig flere indlysende spørgsmål: Hvor bør du meditere? Hvordan bør du indrette dig? Hvornår er det bedst at meditere? Og hvor længe?

Lad os begynde med ”hvor”. Du har behov for et uforstyrret og fredfyldt sted, og det bør være det samme sted hver dag. Skabende meditation vil øge din sensitivitet, og denne proces kræver fred og ro. Der er ingen specielle krav til indretningen, men de fleste forsøger at gøre stedet hyggeligt, fordi det kan hjælpe med hurtigere at komme i en meditativ tilstand. Vælg desuden et tidspunkt på dagen, hvor du kan meditere uden forstyrrelser.

Lad os herefter se på “hvordan”. De fleste mediterer siddende på en stol med halsen og ryggen lige, med håndfladerne hvilende på lårene og med ben og fødder let adskilte. Andre sidder i “skrædderstilling” på en pude. Begge er glimrende meditationsstillinger. Der er ingen grund til at indtage vanskelige yogastillinger, men hvis du ubesværet kan sidde i den såkaldte lotusstilling, er det udmærket. Det væsentligste er, at du sidder behageligt og uden spændinger. Til gengæld kan det ikke anbefales, at du sidder tilbagelænet i en blød lænestol eller mediterer liggende, da søvnighed er et problem for mange i starten. Når du har valgt din meditationsstilling, så hold fast ved den.

Det er vigtigt at beslutte ”hvornår” – og at vide ”hvornår ikke”. Tidspunktet er sådan set ikke afgørende, men det er en stor fordel at meditere om morgenen, inden dagens opgaver og aktiviteter presser sig på. Hvis morgenmeditation er helt umuligt, må du naturligvis vælge et andet tidspunkt. Det vigtigste er, at du mediterer. Der findes dog tidspunkter, hvor du ikke bør meditere. Hvis du lige har spist, hvis du er ude af balance mentalt eller følelsesmæssigt, hvis du er utilpas, syg eller har smerter, bør du ikke meditere, for meditationen forstærker dine styrker såvel som dine svagheder. Hvis meditationen øger dine ubalancer, intensiverer negative holdninger eller vækker ukontrollerbare følelser og tanker, bør du overveje at indstille dit meditationsarbejde og granske dit motiv.

Endelig bør du vide ”hvor længe”. Din daglige meditation kræver blot tyve minutter til en halv time. En kort daglig meditation har større virkning end uregelmæssige, lange meditationer, for udbyttet afhænger af en regelmæssig rytme. I starten må du sandsynligvis kæmpe med at få kroppen til at slappe af og få følelser og tanker til at falde til ro. Det er almindelige begyndervanskeligheder. Giv ikke op. Gradvis øges koncentrationen og til sidst mediterer du.

Undskyldninger

”Jeg har ikke tid”, er en af nutidens faste undskyldninger for at undgå at ændre vaner og mønstre. Hvis du ærligt analyserer, hvad du bruger din tid til, vil du uden tvivl opdage, at du i dagens løb spilder tid på mange unyttige gøremål. Og med unyttig mener vi gøremål, der ikke fremmer din udvikling. Det er nemt at overbevise sig selv om, at det desværre ikke er muligt at meditere i dag. Sker det jævnligt, bør du undersøge dit motiv. Forsøg altid at gøre dit bedste.

Virker meditationen?

Hvis du vil vide, hvordan du kan vurdere om meditationen har nogen virkning i dit liv, kan du blot stille spørgsmålene: Fungerer jeg bedre i min hverdag? Oplever andre mennesker mig som forandret til det bedre? Har jeg fået mere kvalitet, dybde og mening i mit liv? Hvis et eller flere af spørgsmålene kan besvares bekræftende, viser det med stor sandsynlighed, at vigtige forandringer allerede er ved at gøre sig gældende.